Kommunerne kan tage det helt roligt, selvom en stor gruppe ældre langtidsledige efter nytår kan gøre krav på et job i deres kommune.
Det mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun reagerer nu på en henvendelse fra Kommunernes Landsforening, der over for Newspaq tidligere har beskrevet udsigten til at skulle ansætte hundredvis af ledige over 55 år som en bombe under systemet.
"Jeg lytter til, hvad KL fortæller. Men med så få mennesker i ordningen er vi ikke der, hvor alarmklokkerne ringer. Ordningen er en mulighed for seniorer, som falder ud af dagpengesystemet og er på vej på efterløn. En gruppe, som vi har en interesse i at give en ordentlig afslutning på arbejdslivet," siger hun i dag til Jyllands-Posten.
I øjeblikket er omkring 200 borgere over 55 år ansat i et kommunalt seniorjob. Men køen til et job med fuld løn og indhold efter kvalifikationer vokser til januar, fordi halveringen af dagpengeperioden træder i kraft.
En prognose fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke), som Newspaq tidligere har beskrevet, viser, at 250 ældre om måneden fra 1. januar opfylder kriterierne for at kunne forlange et job i kommunen.
Og det har fået Kommunernes Landsforening til at kræve et opgør med efterlønsaftalen, som seniorjobbet er en del af.
"Vi er nødt til at gøre op med seniorjobordningen. Intentionerne har været gode nok, men den er indført før krisen, hvor der var job. Og nu er vi i en situation, hvor der er ledighed, og kommunerne fyrer. Der duer det altså ikke at have den her ordning," sagde Michael Ziegler (K), formand for KL's Løn og Personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup, for nylig til Newspaq.