Merry Chrissssssstmas

Tre af verdens giftigste slanger midt i julemylderet i storbyen Melbourne. (Foto: Facebook)

Man kan komme ud for lidt af hvert, når man bor i et land fuld af farlige reptiler.

Julehandlende i Melbourne i Australien fik sig lidt at et chok forleden. På en juledekoreret lygtepæl vred der sig nemlig tre drabelige giftslanger rundt.

En hurtig backpacker ved navn Maxime Zimmerman tog et billede i behørigt afstand og uploadede det på sin Facebook, og billedet gik verden rundt. Det var hhv. en Rødbuget sortslange, en Østlig brunslange og en Tigerslange. Nogle af de giftigste slanger i verden.

Heldigvis var der ingen rigtig fare på færde, da det senere kom frem, at en lokal original, Rick "Slangemanden" Roll, for sjovt havde sat dem på lygtepælen, og det viser sig, at de ikke er farligere end en dansk snog, da deres gift og gifttænder er fjernet. 

Han har dog efterfølgende fået kritik for at placere de tre slanger midt i en by uden for deres naturlige habitat. – Dette repræsenterer ikke Australiens sande værdier, skrev en biolog i kommentarfeltet på Zimmerman's profil.

Rick Roll – også kaldet "Slangemanden" morede sig over sit lille jule-stunt. Foto: Facebook