Tre millioner danskere sparer op til pension uden at ane, hvor meget de ender med at have, når de forlader arbejdsmarkedet. Og mange vil opdage, at de får mindre at leve for, end de gik og troede, skriver Politiken torsdag. Forklaringen er, at pensionsbranchen bruger forældede prognosemodeller, som ikke passer til den pensionstype, som flest indbetaler til i dag. Blandt andet Finanstilsynet har kritiseret, at det stiller forbrugerne i en usikker situation.
Det har fået pensionsbranchen til at nedsætte et udvalg med CBS-professor Jesper Rangvid som formand. Udvalget er i den kommende uge klar med nye beregningsmodeller, som pensionsbranchen allerede fra nytår vil bruge til at give kunderne langt mere præcise prognoser. For mange, især yngre mennesker, vil det være en ubehagelig overraskelse:
»Forudsætningerne for afkast af opsparingen i fremtiden vil være lavere. Det betyder alt andet lige også, at den forventede pension bliver mindre. Men vi skal passe på ikke at gøre folk urolige. For de fleste bliver det ikke meget voldsomme ændringer«, siger Jesper Rangvid til Politiken.
De usikre prognoser gælder de såkaldte markedsrentepensioner, som 60 ud af hver 100 kroners pensionsopsparing i dag går til. Her bærer kunden selv risikoen for, at afkastet bliver lavt, eller at opsparingen i værste fald bliver mindre på grund af tab på investeringerne.
Før 2007 var såkaldt garantirentepension mest almindelig. Dengang garanterede pensionsselskabet, at opsparingen voksede med en på forhånd fastsat rente.
Når pensionerne er kommet under pres nu, skyldes det især det historisk lave renteniveau og meget høje priser på aktier. Efter 30 år med et højt afkastniveau skal vi vænne os til et lavere gear i de næste mange år, fastslår Jesper Rangvid.
Samtidig lever vi længere – en i dag 45-årig kvinde kan regne med at blive 89 år og være på pension i 21 år. Det kræver handling, understreger den uafhængige investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Dannebrog Invest.
»For nogle vil det være nødvendigt at spare betydeligt mere op – altså forbruge mindre nu og her. Eller tage nogle ekstra år på jobbet, selv om det ikke lige var det, man drømte om«, siger rådgiveren til Politiken.
Politiken