Millioner på kontoen eller et rundt nul. Der er himmelvid forskel på den økonomiske ballast, når danskerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og skal til at klare sig for folkepensionen og de penge, der er sparet op gennem arbejdslivet.
Det kommer helt an på, hvor og på hvilke vilkår, du har arbejdet. Bedst stillet er du, hvis du som ung blev ansat i en bank eller forsikringsselskab og ellers er blevet dér. Så er din pensionsformue lige før pensionsalderen nemlig højst sandsynligt nået op på knap 4 millioner kroner.
Heller ikke offentlig forvaltning eller undervisning viser sig at have været noget dårligt valg. Ansatte i begge brancher i aldersgruppen 60-65 år har i gennemsnit langt over 3 millioner kroner i pensionsformue, viser beregninger, som tænketanken CEPOS har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre.
Bunden
I den anden ende af skalaen har 60-65 årige ansatte i hotel- og restaurationsbranchen gennemsnitlig kun sparet lidt over 800.000 sammen i pensionsformue. Og 15 procent af de ansatte i branchen har faktisk slet ingen pensionsformue overhovedet. Det samme gælder mindre end én procent af de bankansatte.
Men også i andre brancher som landbruget og private husholdninger er der en forholdsvis stor andel uden pensionsformue overhovedet.
Uligheden er til at få øje på, men den har en forklaring, påpeger Mads Lundby Hansen, cheføkonomi i CEPOS.
- Seniorer i den finansielle sektor har de største pensionsformuer, hvilket hænger sammen med, at sektoren har de højeste lønninger, og at mange medarbejdere i mange år har haft en pensionsopsparing. Også den offentlige forvaltning og undervisningsbranchen, som blandt andet dækker over folkeskolelærere, har haft arbejdsmarkedspensioner i mange år, siger han.
I bunden forklarer Mads Lundby Hansen de små pensionsformuer blandt ansatte på hoteller og restauranter med, at de har været ansat på kortvarige kontakter, der ikke giver pension. Og i byggebranchen, som også har små pensionsopsparinger, er forklaringen blandt andet mange selvstændige, der ikke altid tjener op til pension, vurderer han.
Alle skal spare op
Cheføkonomen mener, at når den store spredning i pensionsformuer blandt andet skyldes, at mange ikke sparer op til pension, selv om de er i beskæftigelse, må vi have en obligatorisk pensionsopsparing. Den bør ifølge ham gælde alle, også selvstændig og personer på overførselsindkomst. På den måde kan flere pensionister blive selvforsørgende i fremtiden, mener han.
Regeringen er også kommet med et forslag om en obligatorisk pensionsopsparing startende på 0,25 procent af lønnen eller overførselsindkomsten i 2019 voksende til 2 procent i 2026. Men CEPOS vil have flere penge på kontoen.
- På sigt bør opsparingen være på 2.000 kroner om måneden. På den måde får alle en pensionsformue på 1,5 millioner kroner, hvilket giver en livrente på 75.000 om året svarende til folkepensionens pensionstillæg. Og dermed kan tillægget fjernes, siger Mads Lundby Hansen.
Dårlig idé
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen synes, det lyder som en rigtig dårlig ide at pålægge personer på overførselsindskomst en obligatorisk indbetaling på flere tusinde kroner. Det er mennesker, som i forvejen ikke har meget at gøre godt med, påpeger han.
I øvrigt mener han, at en stor del af den ulighed, som fremgår af CEPOS’s tal automatisk vil jævnes ud i de kommende år.
- Vi kan se, at dem, der har sparet op til arbejdsmarkedspension hele arbejdslivet, heriblandt akademikere, har nogle solide pensionsopsparinger. Så det er også en solstrålehistorie om, hvordan det fremadrettet vil blive mere lige, når folk på LO-området får et fuldt arbejdsliv med arbejdsmarkedspension. På LO-området kom arbejdsmarkedspensionerne først op på fuld styrke efter årtusindeskiftet. Tallene viser, hvor vigtigt det var at få udbredt pensionerne, mener Lars Andersen.
Et spørgsmål om overenskomst
Løsningen på de mange, ikke mindst hotel- og restaurationsansatte, som er helt uden pensionsformue, er godt gammeldags fagforeningsarbejde, mener AE-direktøren.
- Arbejdsmarkedspension er noget, der følger en overenskomst, så de mange uden pensionsopsparing er argumentet for netop at sørge for, at den danske model er fuldt dækkende, og der er overenskomster på alle arbejdspladser. For så er der også pensionsopsparing, siger Lars Andersen.
Han synes heller ikke at CEPOS’ påpegning af problemet med selvstændige uden pensionsopsparing skal være noget argument for, at lovgiverne skal blande sig på området med krav om tvangsopsparing for alle.
- De selvstændige har måske ikke arbejdsmarkedspension, men så har de måske til gengæld opsparing i deres virksomhed, påpeger AE-direktøren.
En opgave for parterne
Regeringens og CEPOS’ forslaget om lovbestemt, obligatorisk pensionsopsparing møder også modstand hos brancheorganisationen Forsikring & Pension.
- Brancher, der har ansatte med små pensionsformuer og mange uden pensionsopsparing afspejler manglende overenskomstdækning. Hvis man vil rette op på det, handler det om at udbrede overenskomstsystemet, og det er en opgave for arbejdsmarkedets parter, siger vicedirektør i organisationen Jan V. Hansen.
Han mener, de er vigtigt at få løst samspilsproblemet, så det kan betale sig for disse grupper at spare op. Det netop indgåede pensionsforlig mellem regeringen og DF løser noget af problemet, men der er stadig lang vej igen, mener han.
Han mangler at forstå, hvorfor man vil tvinge nogle af dem, der har mindst i det danske samfund, til at spare op, før de kommer på folkepension.
Kald en skovl for en skovl
- Jeg vil godt gøre opmærksom på, at når når man går over i pensionssystemet fra overførsler, får man i lange stræk de samme indkomster som på de respektive ydelser, man kommer fra – kontanthjælp og førtidspension.
- Det kan være, at man synes, at ydelserne er for høje, siden man mener, modtagerne kan afse penge til en opsparing. Men så synes jeg, man skal tone rent flag og sige, det er en ydelsesreform og ikke en pensionsreform, mener Jan V. Hansen.