Der er en enorm forskel på økonomien blandt pensionister på grund af meget varierende pensionsformuer. Det viser nye tal fra CEPOS, som avisen.dk beskriver i dag.
I de bedst stillede brancher har 60-65 årige ansatte gennemsnitlig sparet 4 millioner kroner sammen til at forsøde deres alderdom med, mens der gennemsnitlig kun står 800.000 kroner på pensionsopsparingen i den værst stillede branche, som er hotel- og restauration.
Og over 10 procent af dem, der står på tærsklen til deres pensionisttilværelse har slet ingen pensionsformue.
Store forventninger fører til skuffelse
Men de pensionister, der kun har folkepensionen, beklager sig ikke. Det fortæller seniorkonsulent Claus Blendstrup fra Ældre Sagen. Når han hører om problemer med at få økonomien til at hænge sammen, kommer det ofte fra dem, der har ud over folkepensionen også har en pensionsformue at tære på.
- Når vi hører, at pensionen er for lav, kommer det ofte fra dem, der har lidt ved siden af folkepensionen og havde regnet med, at de havde en højere indtægt, når de nu har sparet op. Men det har de altså ikke. Det handler til dels om, at de ikke får så mange tillægsydelser, men det kommer også an på éns forventninger. Hvis man havde forventet, at man skal rejse to gange om året og have både hus, sommerhus og bil, så kan man godt blive skuffet, siger han.
I almindelighed oplever ældre indtægtsnedgangen fra løn til pension som uproblematisk, fortæller Claus Blendstrup.
- Problemerne er ikke så udprægede, som man skulle tro. Vi foretog en undersøgelse i 2015 blandt pensionister, og dér sagde 80 procent, at de havde uændret eller bedre levestandard end dengang, de var erhvervsaktive. Deltagerne har næppe målt økonomien ud helt nøjagtig, og jeg tror også, det handler om, hvad man har forventet og hvad man sammenligner med. Lønniveauet for 15 år siden, som er mange af de nuværende pensionisters sammenligningsgrundlag, var jo ikke så højt, vurderer Claus Blenstrup.
Holdningsændring truer
Samtidig er der – i hvert fald blandt de ældre pensionister – stadig den opfattelse, at man må skrue lidt ned for forventninger og forbrug, når man går på pension, påpeger seniorkonsulenten.
Fremadrettet regner han imidlertid med, at flere vil komme til at føle sig fattigere i takt med at andre får større og større pensionsformuer. Også i fremtiden vil der nemlig være en restgruppe af pensionister, der ikke selv har sparet op til deres alderdom, forventer Ældre Sagen.
Claus Blendstrup kan også godt blive nervøs for, om der politisk og i befolkningen vil være en vilje til at opretholde ældrecheck, boligydelse og andre ordninger, som i kombination med folkepension har gjort, at personer uden pensionsopsparing har kunnet klare sig på et rimeligt niveau.
- Vi risikerer, at der breder sig den holdning, at det er folks egen skyld, at de ikke har en opsparing. Vi har jo set, hvordan holdningen til kontanthjælpen, og hvor lav den må være, har ændret sig, påpeger Claus Blendstrup.
Staten skal hjælpe restgruppen
Derfor ønsker Ældre Sagen ligesom CEPOS en obligatorisk pensionsopsparing. Men det skal ikke være CEPOS-modellen med tvungen indbetaling af 2.000 kroner månedligt fra alle. Det vil mange ikke kunne betale, vurderer Claus Blendstrup.
Og hvor CEPOS helt vil afskaffe pensionstillægget for at løse det såkaldte samspilsproblem, vil Ældre Sagen bevare tillægget, men reducere modregningen, så det igen kan betale sig for de fleste at indbetale til en pensionsordning.
- Vi foreslår, at staten hjælper dem, der ikke selv har økonomisk mulighed for at spare op. Dét vi har i tankerne er noget a la ATP, hvor det offentlige betaler i hvert fald 2/3 dele af bidraget. Når alle så med tiden selv har en pensionsordning, har de ikke længere behov for ældrecheck eller andre tillæg til folkepensionen, siger Claus Blendstrup.