En mand mistede livet, da han natten til søndag blev påkørt og ramt af en bil på Koldingvej ved Vamdrup.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om sagen klokken 00.26.
De nærmere omstændigheder ved hændelsen er endnu ikke klarlagt. Manden kom angiveligt gående, da han blev ramt af bilen.
Mandens liv stod ikke til at redde, og han afgik efterfølgende ved døden.
En bilinspektør har været på stedet for at foretage en undersøgelse.
- Vi har haft en bilinspektør på stedet, og så afventer vi vidneforklaringer, oplyser vagtchef Halfdan Kramer, Sydøstjyllands Politi.
Politiet er bekendt med den afdøde mands identitet.
Da mandens pårørende endnu ikke er underrettet, kan politiet ikke oplyse nærmere om den afdødes alder.
/ritzau/
Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.