JEG HAR VALGT at bruge en arbejdsuge til at være i praktik som hjemløs i Aarhus. I mine fire år i Folketinget har jeg været med til at bevilge mange millioner til indsatser for hjemløse, og alligevel stiger hjemløsheden. I Aarhus endda eksplosivt. Så jeg har taget en uge på gaden i Aarhus for at blive klogere på hvilke indsatser, der virker for at få hjemløse væk fra gaden og ind i sundere fællesskaber. Mit initiativ har fået stor opbakning på de sociale medier, blandt hjemløse selv og dem, der arbejder med dem i hverdagen. Stor tak for det.
Og så har der været nogle få stemmer – ikke mindst Hans Engell i nærværende medie – der siger, at det bare er et valgstunt med begrænset værdi.
Det har han ret til at mene, men det er op til dig selv at bedømme, om det har værdi, at vi folketingsmedlemmer kommer ud fra Christiansborg og graver os ned i de miljøer, vi lovgiver i. Om jeg kan lære noget, jeg som socialordfører kan tage med tilbage til Borgen og bruge i arbejdet med at forbedre vores indsatser over for hjemløse.
PERSONLIGT GIK DER ikke mere end en dag, før jeg forstod, at man skal være en ualmindelig tykpandet politiker, hvis man ikke lærer noget af et så intenst møde med hjemløses liv og hverdag.
Jeg overnattede nemlig i hjemløsekollektivet ”Skrænten”.
Det er et kollektiv for hjemløse, der kommer direkte fra gaden og indlogeres i en forhenværende SFO eller tilknyttede campingvogne. De forhenværende hjemløse styrer selv stedet, og selvom nogle få af beboerne dør som følge af misbrug, kommer flere videre til egen lejlighed.
På Skrænten har man givet udsatte beboere så meget ansvar og selvbestemmelse for at drive stedet, at der kun kommer en kommunal medarbejder et par timer om ugen.
Men fungerer det så, eller bliver det til en narkobule, hvor skraldet bare flyder?
Det fungerer! De passer på deres sted, og de holder stor selvjustits. Det er meget sundt for en politiker at konstatere ved selvsyn. Det lærer mig, at vi skal vise hjemløse meget større tillid i indsatserne, end vi gør. Hjemløse menneskers egen drivkraft mod et bedre liv er stærkere, end vi nogensinde har forestillet os.
Hurtig hjælp til afvænning
Men uanset hvilket springbræt, vi kan tilbyde hjemløse for at komme ud af hjemløshed, så er det en kendsgerning, at der er mange narkomaner i hjemløsemiljøet, og at de skal ud af deres misbrug for at komme under tag og ind i et sundere fællesskab.
I løbet af denne uge har jeg talt med flere stofmisbrugere, mens de indtog deres heroin og kokain, enten ved at sprøjte eller ryge det.
De talte alle om deres misbrug og deres store ønske om at komme ud af stofferne. Og de sagde samstemmende, at beslutningen om at komme ud af stofferne skal komme indefra. Den beslutning kan ingen pædagog eller gademedarbejder tage for dig. Den tager du fordi, du er ved at miste kontakten til dine børn. Fordi du har fået en kæreste. Fordi du er ved at ødelægge din krop eller ved at dø.
Den beslutning skal mødes af et øjeblikkeligt tilbud om afvænning på døgnbasis. Det dur ikke, hvis en stofmisbruger skal stå i kø i månedsvis, for så ryger motivationen igen. Det koster, men jeg bevilger gerne midler til ”straks-døgnbehandling” af misbrugere, der har taget en klar og fast beslutning om at blive stoffrie. Det er en klog menneskelig investering men også en økonomisk investering, hvis vi skal se det fra det synspunkt. For hver eneste stofmisbruger, der bliver stoffri, sparer vi pengene mange gange igen på afledte besparelser i sundhedssystemet, retssystemet, socialsystemet og så videre.
Et forfærdende indblik i sygdom, elendighed og død
Hjemløsemiljøet i Aarhus er stort, og der arbejder mange behjertede sjæle på nød-, døgn- og ungeherbergerne i byen.
Der er både kommunale initiativer og private projekter, og i min korte tid som hjemløs i Aarhus har jeg især besøgt projekter, der har Værestedet på Sydhavnen i Aarhus som omdrejningspunkt. Oftest med de hjemløses egen organisation SAND som direkte samarbejdspartner.
Jeg har været på poverty-tour anført af en tidligere hjemløs, der nu fungerer som guide. Han fortalte sin historie og viste os Aarhus med en hjemløs' øjne. Jeg har samlet skrald, kanyler og lort sammen med Sydhavnspedellerne. Jeg har besøgt Sidesporet, Værestedet og SAND. Jeg har sovet på gulvet på Skrænten, under et shelter og på Kirkens Korshærs Døgnherberg i Nørre Alle.
Alt det bliver jeg jo ikke hjemløs af. Ikke tilnærmelsesvis. Men jeg har fået et forfærdende indblik i en virkelighed med misbrug, sygdom, elendighed og død. Og jeg har oplevet håbet i form af for eksempel Ali, vores poverty-guide, og andre som ham, som har lagt sit misbrug og sin kriminalitet bag sig og fået tag over hovedet.
Jeg ser, hvordan Værestedet og SAND laver småprojekter, som poverty tours og Sydhavnspedellerne, hvor de hjemløse kan tjene en skærv ved et reelt stykke arbejde, og jeg forstår, hvor stor en del af deres identitet det bliver. At tjene en ærlig skærv som guide, pedel eller Hus Forbi-sælger.
Jeg har sat erhvervsmanden Claus Hommelhoff, der vil bygge et kollegie med 3-400 boliger med plads til 10-15 procent hjemløse unge, sammen med unge med erfaring med hjemløshed og drøftet, hvordan det skal fungere i praksis.
Jeg har brugt tid sammen med Betty, som har været en af gadens hårdeste piger, og hørt, hvordan hun kom ud af stofmisbruget og kriminaliteten. Og som hun siger: Det er fint at komme under tag, men hvad hjælper det, hvis man hænger i sit gamle netværk? Så er du på gaden igen i løbet af nul komma fem. Betty lærte mig, at et nyt socialt netværk er lige så vigtigt som et tag over hovedet. Man er nødt til at få et nyt livsindhold, hvis man skal have et nyt liv.
De hjemløse er stadigvæk derude
Alt dette er logik for gadearbejderne, for de frivillige i miljøet, for medarbejderne på Værestedet og på byens herberger. Men det er vigtig læring for mig, hvis den hjemløseindsats, jeg laver, skal række helt ud på gaden i Aarhus og skabe værdi.
Derfor takker jeg for, at hjemløse og alle omkring dem i Aarhus har taget så godt imod mig og lært mig en masse ting, jeg kan tage med tilbage til Borgen.
Natten til fredag var min sidste nat som hjemløs. Jeg er hjemme nu. Men de hjemløse skal ikke hjem. De er stadigvæk derude. På bænke, på herberger, under shelters, ... Jeg skal tilbage til Christiansborg og omsætte det, jeg har lært til konkret politik, for vi skal styrke vores hjemløseindsats og sikre, at hjemløsheden ikke bare stiger, mens vi bevilger så mange millioner til at hav af forskellige indsatser og projekter.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.