Vælgerne bør tage det med et gran salt, når kandidaterne i øjeblikket lover at tilgodese det lokale erhvervsliv, sikre bedre transport i hjemkommunen eller fredning af områdets særegne natur, hvis de bliver valgt ind i Folketinget den 18. juni.
Den advarsel lyder fra flere forskere efter en ny opgørelse fra Ugebrevet A4, der viser, at lokale mærkesager har en svær gang på Christiansborg. Kandidaterne optræder ofte i bybilledet med en hel buket af lokale mærkesager. Og når de ender i Folketinget, har de typisk sæde i flere udvalg.
Alligevel har hvert fjerde folketingsmedlem ikke formået at sætte sig på en udvalgs-, ordfører- eller ministerpost, der giver adgang til at arbejde for de lokale mærkesager, vedkommende profilerede sig på under valgkampen forud for folketingsvalget i 2011.
- Man må ikke som vælger tro, at lokale mærkesager ligger øverst på prioriteringslisten for politikerne, når de sidder på Christiansborg og repræsenterer os alle sammen, siger parlamentsforsker Asbjørn Skjæveland fra Aarhus Universitet.
Lokalt hensyn
Det danske valgsystem er ellers indrettet på, at politikerne skal kunne repræsentere den egn, de er valgt i, når de træder ind på Christiansborg. Men i praksis er det ikke altid sådan, det går, viser opgørelsen.
- Der er et lokalt hensyn indbygget i vores valgsystem. Derfor er det helt legitimt at forvente, at politikerne skal varetage lokale mærkesager. Man kan så ikke vide, om politikerne ikke har fået relevante poster grundet mangel på vilje, eller om det er, fordi partiledelsen har lagt kortene anderledes, siger parlamentsforsker Flemming Juul Christiansen fra Roskilde Universitet.
Ugebrevet A4 har indsamlet de lokale mærkesager, politikerne lagde frem op til valget i 2011 ved at gennemgå politikernes egne hjemmesider samt valgsites fra Altinget og Politiken. På den måde har vi fundet frem til i alt 398 lokale mærkesager fra 142 af de 175 politikere, der blev valgt til Folketinget.
K og SF i top og bund
Oplysningerne om de enkelte politikeres mærkesager har vi sammenstillet med, hvilke ordfører- og udvalgsposter de fik efter valget. På baggrund af det arbejde kan vi konstatere, at 43 procent af den konservative gruppe ikke har fået sat sig på en post, der giver dem adgang til at arbejde med de mærkesager, de stillede op på. Det svarer til tre ud af de syv folketingsmedlemmer, som havde lokale valgløfter med i deres valgkamp.
I den modsatte ende af skalaen er der kun en enkelt medlem ud de ti indvalgte SF’ere med mærkesager, som ikke har formået at møve sig ind på en position, der giver adgang til at arbejde på at opfylde de lokale valgløfter. De manglende poster forhindrer ikke per definition politikerne i at arbejde for deres mærkesager, understreger forskere, A4 har været i kontakt med.
Udvalg er vigtige
Men det forringer deres muligheder. For udvalgsposterne er helt centrale for politikernes arbejde på Christiansborg.
- Folketingsgrupperne arbejder højt specialiseret. Man kan sammenligne det med det almindelige erhvervsliv, hvor arbejdsopgaver er tydeligt opdelt efter områder. Derfor er der bedre mulighed for at følge med i de politiske områder, man gik til valg på, når man sidder i et udvalg, der beskæftiger sig med dem, forklarer parlamentsforsker på Aarhus Universitet Asbjørn Skjæveland til Ugebrevet A4.