Danske lønmodtagere må spejde langt efter mere i lønningsposen og nogle bedre overenskomster. Men for topcheferne på direktionsgangene ser det helt anderledes ud.
Her er der nemlig lønfest i stor stil.
Siden kriseåret 2008 er direktør-lønningerne i 16 af de største virksomheder steget med 23 procent, skriver Politiken.
Det er en stigning fra 358 millioner kroner til 440 millioner kroner i 2010.
Dermed er cheflønningerne endnu højere nu end i årene før den økonomiske krise.
"Når topcheferne bevilliger sig selv så stærke lønstigninger, samtidigt med at de i offentligheden formaner til løntilbageholdenhed for almindelige lønmodtager - ja, så støder det på de normer, vi har om retfærdighed i fordelingerne. Det lyder jo lidt hult, hvis man prøver at holde andres lønninger nede for selv at rage til sig," siger arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen, ved Aalborg Universitet, til Newspaq.
I industriens hovedorganisation, DI, kommer den store stigning bag på lønpolitisk chef Steen Nielsen, skriver Politiken.
DI's lønstatistik for direktører i alle DI's titusinde medlemsvirksomheder viser nemlig, at lønstigningen ligger på tre procent årlig - altså kun en anelse mere end lønudviklingen generelt, der sidste år var på 2,5 procent.
Både DI og andre erhvervsorganisationer har beskyldt de høje danske lønninger for at svække virksomhedernes konkurrenceevne.
"Derfor kan det sende et skidt signal til medarbejderne, hvis ledelsen får store lønstigninger. Tilbageholdenhed på direktionsgangen gør det lettere for de ansatte at acceptere mindre lønstigninger," siger Steen Nielsen til Politiken.