Artiklen her første gang brugt i 21. marts 2017.
Det sidste man som stressramt har brug for er, at skulle forholde sig til dagligdagen, arbejdet, det omgivende samfund - og ikke mindst systemet.
Det skriver Line Baun Danielsen på sin blog.
- Man har ikke brug for at udarbejde "mulighedserklæringer" en uge efter, man er sygemeldt. Man står jo i bunden af et hul og kan knap nok se op over kanten. Man har ikke brug for mails fra jobcenter eller kommunen. Ja mange kan dårligt nok overskue at tjekke deres mail og klikke sig ind på borger.dk og svare på kommunens henvendelser. Eller at gå til den psykolog, mange arbejdspladser tilbyder via deres sundhedsforsikring, skriver Line Baun Danielsen.
For en god uge siden skrev hun på bloggen om sin egen kamp som stressramt. Det har fået mange mennesker til at skrive til hende i et omfang, som har overrasket hende.
Hun håber, at der sidder beslutningskompetente mennesker, som er i stand til at lette processen for dem, der bliver ramt af stress.
Der er behov for at nogen tager sig af det praktiske og formelle omkring den stressramte, skriver hun og nævner sygemelding hos lægen, kontakt til kommunen, praktisk hjælp til betaling af regninger, aflysning af møder, indkøb, vasketøj og rengøring.
- Kort sagt at nogen fjerner de daglige belastninger fra den stressramte og deres familier. For familierne bliver også ramt og risikerer også at knække, skriver Line Baun Danielsen.
Hun opfordrer til større opmærksomhed omkring stress, at man holder bedre øje med sig selv, sine nærmeste, kollegaerne og vennerne.
- Og lad os slå fast en gang for alle: Det er IKKE flovt eller skamfuldt at blive ramt af stress. Det er et sygdomstegn på et alt for fortravlet og presset arbejdsmarked.