De jordiske rester af mindst 100 parterede fanger og besøgende er blevet fundet i afløbsrør i et fængsel i Colombias hovedstad, Bogota, fortæller efterforskere onsdag.
Fængslets beboere tæller blandt andet narkohandlere, marxistiske oprørere og paramilitære.
Ligene blev fundet i et af landets største fængsler, som hedder La Modelo, i Bogota. Men også i fængsler i byerne Popayan, Bucaramanga og Barranquilla blev der fundet ligrester, fortæller Caterina Heyck, der er advokat hos den colombianske anklagemyndighed.
- Antallet af ofre er ukendt, men vi ved, at det drejer sig om over 100 og kan være betydeligt højere, siger hun til journalister i Bogota.
- Resterne af de fængslede, besøgende og andre var smidt i afløbet, siger hun.
Colombianske fængsler er blandt de mest overfyldte og voldelige i Latinamerika, og de venstreorienterede guerillakrigere sidder fængslet side om side med deres højreorienterede paramilitære fjender.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.