Hvem er bedst til at skaffe ledige i job - a-kasser eller kommunernes jobcentre?
Spørgsmålet har været genstand for ophedet diskussion, utallige undersøgelser og er af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) blevet beskrevet som en 'punisk krig'.
Men med aftalen om en reform af beskæftigelsessystemet med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har regeringen sat punktum for den årelange debat - og samtidig aflivet et brændende ønske i fagbevægelsen om, at a-kasserne skal overtage ansvaret for deres ledige medlemmer.
Læs mere om reformen her
"Ved første øjekast ligner det en ordentligt luns, man har afleveret. Fagbevægelsen havde sat næsen op efter, at de stærke ledige fremover skulle høre til hos a-kassen. Den røg på forhandlingsbordet, og den kommer ikke tilbage," lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der er professor på Aalborg Universitet.
"Rigtig dårlig nyhed for de ledige"
I dag skal alle ledige gå til aktiviteter og møder på jobcentret. Sådan bliver det også fremover, selv om regeringen i deres eget reformudspil foreslog, at a-kasserne skulle overtage ansvaret for ledige med gode jobchancer i det første halve år.
"Surt", konstaterer Dennis Kristensen, der er formand for fagforbundet FOA.
"Så droppede regeringen endnu en af fagbevægelsens mærkesager," skriver han på Twitter.
Næstformand Mona Striib er heller ikke begejstret:
"Det er en rigtig dårlig nyhed for de ledige. A-kasserne har et branchekendskab, der er afgørende for at spotte jobåbninger og de nye uddannelsesmuligheder, som beskæftigelsesreformen faktisk vil give ledige."
Hos landets største fagforbund 3F, som repræsenterer over 300.000 danskere, er der dog glæde over det samlede resultat.
"Ved enhver forhandling - det gælder også vores overenskomstforhandling, ved vi, at vi ikke får alt. Og med det in mente synes jeg faktisk, at man har fundet en fornuftig arbejdsfordeling mellem a-kasser og jobcentre," siger formand Per Christensen.
Selv om reformen grundlæggende bevarer arbejdsdelingen mellem jobcentre og a-kasser, lægges der op til langt mere samarbejde, end tilfældet er i dag.
Læs mere om reformen her
"Vi får både et historisk uddannelsesløft, respekt om den ledige, afskaffet bureaukratiet og standset håbløs aktivering. Set i det lys mener jeg, at vi skal være tilfredse med den arbejdsfordeling, der er aftalt mellem jobcentre og a-kasser," siger Per Christensen.
Radikalt stempel på reformen
De borgerlige partier har hele tiden krævet, at jobcentrene bevarer myndighedsansvaret over for ledige.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at det har været let at drive en kile ind i regeringen, fordi de Radikale aldrig har været tilhænger af større ansvar til a-kasserne.
"Venstre og Konservative har spillet på, at Radikale ikke brød sig om, at a-kasserne skulle have fortrinsret til de stærke ledige. Det er mildets talt ikke en blomst, der er groet i deres have," siger han.
De borgerlige partier havde dog også forlangt, at den såkaldte rådighedsvurdering overgik fra a-kasser til jobcentre. Men det ønske blev ikke opfyldt.
Læs også: Jobcentre giver flere dummebøder end a-kasser
Det vil sige, at det forsat er a-kasserne, som beslutter, hvornår deres medlemmer skal trækkes i dagpenge, hvis de for eksempel glemmer et møde eller nægter at lade sig aktivere.
Jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, mens a-kasserne afholder en indledende cv-samtale og løbende står for den såkaldte rådighedsvurdering (om ledige skal trækkes i dagpenge, hvis de ikke gør sig nok umage).
Aftalen om en ny beskæftigelsesreform indeholder følgende ændringer i forholdet mellem a-kasser og jobcentre:
- Ledige skal inden for de to første uger til CV-samtale i a-kassen.
- Inden for tre til seks uger skal alle ledige til samtale i jobcenteret, hvor a-kassen medvirker.
- I de første seks måneder skal alle ledige månedligt til samtale på jobcentret.
- A-kassen deltager i en samtale på jobcentret efter fem eller seks måneder og afholder også to rådighedssamtaler inden for de første seks måneder.
- Jobcentre og a-kasser samarbejder om at udarbejde en personlig plan for den ledige.
- Efter et halvt års ledighed er der samtaler i jobcentret hver tredje måned og rådighedssamtaler i a-kassen efter behov.