Løntilskuds-systemet, der skal hjælpe ledige danskere ind på arbejdsmarkedet, får nu en grundig opstramning.
Den nye beskæftigelsesreform vil aflive kvoterne, der afgør hvor mange løntilskudsstillinger, det offentlige skal oprette. Samtidig skal man ikke kunne komme i løntilskud i mere end fire måneder af gangen. Før kunne det komme helt op på to gange seks måneder på en offentlig arbejdsplads.
Umiddelbart lyder det jo som en nitte for ledige, der bare gerne vil i gang. Men det er det ikke nødvendigvis.
Et mere målrettet system, der sender færre ledige i løntilskud, virker umiddelbart positivt. Det vurderer forsker i aktivering og beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.
“Som jeg læser det, så vil man lave en besparelse ved at gøre det mindre attraktivt for jobcentrene at bruge løntilskud. Der vil komme en markant nedgang i antallet af personer, der sendes ud. Men man må så antage, at løntilskud hovedsageligt vil blive brugt, når der virkelig er udsigt til arbejde efterfølgende,” siger Bredgaard.
Løntilskud har forlænget ledighed
Det giver god mening at indskrænke ordningen. Det nuværende system har nemlig generelt set ikke banket døren ind til arbejdsmarkedet for de ledige, siger Thomas Bredgaard.
“Faktisk har der været en tendens til, at ledighedsperioden er blevet forlænget. Det hænger sammen med kvotesystemet, hvor man - uagtet hvordan det er gået den enkelte i forløbet - ikke har haft mulighed for at få fast beskæftigelse,” siger han.
Kvotesystemet har blandt andet været udskældt for at fortrænge ordinære job, fordi det offentlige automatisk har skulle oprette over 20.000 job med løntilskud hvert år.
Den ledige som et slags vedhæng
I de offentligt ansattes forbund, FOA, råber man hurra over, at kvoterne bliver slagtet. Her er erfaringerne nemlig, at ingen - heller ikke den ledige selv - tror på, at løntilskudsjobbet fører til noget som helst.
“De ledige i løntilskud kommer ind som et slags vedhæng. Alle ved, de ikke får job bagefter. Både dem selv, kollegerne og arbejdspladsen, der bare har sagt ja til, at opbevare dem i en periode,” siger næstformand i FOA, Mona Striib.
FOA havde sidste år 2624 ledige ude i løntilskudsjob i det offentlige og 261 i det private. Kun 153, eller seks procent, fik varigt job bagefter.
Hos HK glæder næstformand Mette Kindberg sig også over, at ordningen bliver ændret.
“Vi synes, det har været en brug og smid-væk kultur, hvor man har ansat folk som billig arbejdskraft. Vi har set gentagne gange, at man - både i det offentlige og private - måske tre gange i træk har taget en ny i løntilskud. Når man gør det, må det jo være fordi, der er et job. Så vi håber, det her vil sætte en stopper for det og give folk reelle job. Det er jo det, der er meningen siger næstformand Mette Kindberg,
Højtuddannede har gode erfaringer
De højtuddannedes forbund DJØF har, modsat de andre fagforbund, gode erfaringer med den hidtidige løntilskudsordning, der har skaffet mange af deres ledige medlemmer i job.
“Løntilskud har den bedste beskæftigelseseffekt af alle dem, vi kender,” siger arbejdsmarkedspolitisk chef, Lars Munck.
Han mener, at de lidt kortere ophold i det offentlige er nok til, at DJØf’erne fortsat kan nå at præsentere det, de kan.
Kvoterne er Lars Munck dog også meget glad for at komme af med. DJØF har set de bedste resultater, der hvor løntilskudsjob er lavet efter direkte aftale med kommunen om, hvilke stillinger der bedst passer til de ledige DJØF’ere.
”Det er især godt for de nyuddannede, at de kommer ud og viser deres kompetencer,” siger han.
Kvote- og sanktionssystemet, hvor det offentlige har været tvunget til at oprette flere tusinde løntilskudsjob om året, afskaffes
Løntilskudssatsen til det offentlige sættes markant ned fra de nuværende 141,02 kroner i timen til 105,96 kroner i timen
Perioden hvor man kan være i løntilskud i det offentlige forkortes fra seks til fire måneder
Der bliver indført en seks måneders karensperiode, så man ikke bare kan forlænges i løntilskud
Kilde: Beskæftigelsesministeriet