Er du altid tørstig? Har du hjertebanken? Har du sukkersyge i familien? Det er nogle af de spørgsmål danske praktiserende læger bør stille deres patienter, hvis de skal finde ud af, om de har type 2-diabetes.
Men det er de for dårlige til. Sådan lyder kritikken i dag i Jyllands-Posten.
Det er nemlig ikke lykkedes at bremse stigningen i antallet af danskere med type 2-diabetes. Ifølge Jyllands-Posten fik næsten 28.000 danskere diagnosen i 2010 - en stigning på hele 79 procent siden 1997.
Hos Praktiserende Lægers Organisation anerkender man kritikken, men mener ikke, at ansvaret alene ligger hos de praktiserende læger.
- Vi er enige i, at sukkersyge er noget af det, der er vigtigt at tjekke for, men vi har det problem, at det eneste, der interesserer regionerne for tiden er, at udgifterne ikke må stige mere ude i praksis, siger Henrik Dibbern, formand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) til Newspaq.
Ifølge Diabetesforeningen giver uopdaget type 2-diabetes meget alvorlige komplikationer, blandt andet i form af hjerte-kar-sygdomme, nyreproblemer, øjenskader eller fare for amputationer af f.eks. fødderne.
Samtidig koster sygdommen ifølge foreningen det danske samfund mellem 22 og 35 milliarder kroner om året.
Men trods alvoren er det i følge Henrik Dibbern utroligt svært at motivere de praktiserende læger til at yde en ekstra indsats på området, når der hverken er penge, personale eller tid til det - også selv om viljen er til stede.
- Det er helt hensigtsmæssigt, at vi skal gøre noget mere for patienter med kronisk sygdom i almen praksis, men så skal vi altså også have plads til at gøre det, siger han.
I Diabetesforeningen er man lydhør overfor de praktiserende lægers vanskeligheder med at nå hele vejen rundt. Men gode hensigter kan ikke gøre det alene.
- Der er rigtigt meget pres på hos praksislægen. Hvis du bare kigger på kroniske sygdomme, så er der jo næsten ikke det, som praksislægen ikke skal vide. Så jeg kan godt forstå, at praksislægen har det vanskeligt. Når det så er sagt, så er der også et helt klart ønske fra patienterne om, at vores praksislæger ved mere om f.eks. diabetes, siger Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen til Newspaq.
Derfor håber man i Diabetesforeningen på, at der bliver lagt mere vægt på at uddanne læger og sundhedspersonale om kroniske sygdomme. Samtidig skal der åbnes op for efteruddannelse til de læger og sygeplejersker, der har behov for mere viden om sygdommen.
- Der er læger, som kunne trænge til at blive mindet om, hvad diabetes-sygdommen egentlig er for en størrelse, men der er sørme også læger som gør det godt nok, siger Henrik Nedergaard.