I 1985 kom "Tilbage til fremtiden" i alle biografer verden over og blev et kæmpe hit. Michael J. Fox spiller den unge mand, som bliver hvirvlet tilbage til fortiden i en tidsmaskine-bil og skal redde – om ikke verden – så i hvert fald hans egen fremtid og sin families ditto.
En forrygende og original film, som er helstøbt og gennemført, men meget var ikke planlagt og meget blevet lavet om. Læs med her:
1)
Ideen til filmen kom da Robert Zemeckis og Bob Gale fandt nogle gamle noter frem, som Bob havde lavet for mange år tilbage. Han havde fundet sin fars gamle Blå skole-Bog i kælderen og funderede over, om han ville være ven med sin far, hvis han rejste tilbage i tiden. Og tænk, hvis hans mor blev forelsket i ham, gys! Det var i hovedtræk det oplæg, som de skrev "Tilbage til fremtiden" på.
Foto: Universal Pictures
2)
Marty McFly hed først McDermott, men det blev ændret.
3)
Michael J. Fox var med i den populære komedieserie "Family Ties", og filmselskabet ville ikke lade ham indspille filmen, selv om Zemeckis insisterede. Der blev castet flere andre skuespillere til rollen, og Eric Stolz blev valgt, men blev fyret, og så fik Fox lov til at indspille den, men samtidigt med tv-serien. Derfor sov skuespilleren kun 3-4 timer om natten under indspilningerne.
4)
Bilen DeLorean blev et ikon takket været filmen, men først var det meningen, at tidsmaskinen skulle være et lille skab, som Marty McFly hoppede ind i.
5)
Christopher Lloyd blev anbefalet til rollen som Doc Emmett Brown, men han smed manuskriptet i skraldespanden, da han syntes, det var for dumt. Efter en personlig samtale med Zemeckis, som forklarede ham, at han skulle spille en slags nymodens Einstein, accepterede han rollen.
6)
"The Power Of Love" er et af de store soundtrack-hits fra filmen, og det var med Huey Lewis And The News. Lewis selv har en lille rolle i filmen. En af de første scener, hvor Marty’s band – The Pinheads – skal konkurrere i "Battle Of The Bands"-konkurrencen, spiller han en skolelærer, der afbryder nummeret med ordene: "Stop det der drenge, det er alt for højt, er jeg bange for..."
7)
Svært at tænke på en bedre titel til filmen. Men en af producerne, Sid Sheinberg, brød sig ikke om titlen og sendte et memo til Zemecki og Gale og foreslog, at den skulle hedde "Spaceman from Pluto". Filmens anden producer Steven Spielberg trådte heldigvis til og skrev tilbage: "Sid, tak for den sjove joke. Den grinte vi alle meget af..." Han hørte ikke mere til Sid om det, og titlen forblev den samme.
8)
Klokketårnet i byen har en vigtig rolle som bindeled mellem fortiden og fremtiden. Først var det meningen, at det skulle være et atomkraftværk, som skulle være dette, men optagelserne her ville blive for kostbare og besværlige.
9)
Filmen blev afvist af en masse filmselskaber i starten. Columbia sagde, den var "for sød". Universal, at "film om tidsrejser ikke laver penge", og Disney mente, den var incestuøs. Universal endte dog med at producere den.
10)
"Tilbage til fremtiden" blev en kæmpe succes med nominering til 3 Oscars. Den indspillede $389 mio. i USA og lige så meget over resten af verden, og der blev lavet tre i alt.