Det er til stor gavn for Gældsstyrelsen, at den har mulighed for at inddrive gæld ved at trække en del af borgerens løn, før den udbetales.
LÆS OGSÅ: Borgere snyder for et rekordstort beløb
Sidste år fremtvang styrelsen over en milliard kroner mere i gældsbetaling ved såkaldt lønindeholdelse end året før, lyder det i en pressemeddelelse.
Ifølge styrelsen er metoden en af de "mest effektive" i værktøjskassen.
Samlet blev der via lønindeholdelse inddrevet gæld for rekordhøje 3,1 milliard kroner i 2024 mod to milliarder året før.
Det sker oftere og oftere, at danskere med gæld til det offentlige får trukket en del af lønnen til at afdrage på gælden.
Antallet af borgere i lønindeholdelse er således steget fra 224.000 i 2023 til 306.000 i 2024.
Reglerne på området blev ændret i 2023, og det gælder nu, at Gældsstyrelsen kan trække op til 60 procent af en borgers nettoindkomst.
Før var det op til 40 procent.
Samtidig er flere borgere blevet omfattet af reglerne på området.
Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) viser styrelsens rekord, at politiske initiativer "giver pote".
Kigger man tilbage i tiden, vil man kunne læse, at der var "kritiske røster", der mente, at man ikke ville få gældsinddrivelsen til at fungere, mener ministeren.
Den procentdel, der trækkes af lønnen, er afhængig af en borgers løn efter skat.
Det gælder, at et løntræk på 60 procent kun kan blive aktuelt for højtlønnede.
Grænsen for borgere med forsørgerpligt ligger på omkring 482.000 kroner årligt i nettoindkomst.
Det er særligt gæld fra underholdsbidrag, restskat, SU-gæld, B-skat og bøder fra politiet, som inddrives ved at trække en del af lønnen.
Gældsstyrelsen har som statens inkasso til opgave at inddrive gæld på vegne af hundredvis af offentlige kreditorer.
Sidste år inddrev styrelsen samlet set 15,3 milliarder kroner. Det er mere end nogensinde før.
/ritzau/