Det landsdækkende tørkeindeks er fredag steget til 9, og det betyder, at dagen er årets første nationale tørkedøgn.
Aldrig før har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målt årets første tørkedøgn så tidligt på året. DMI har beregnet tørkeindekset i 21 år.
Tidligere i maj varslede DMI risiko for landsdækkende tørkedøgn senere på måneden.
Et tørkedøgn defineres ved, at det landsdækkende tørkeindeks er over 8,9.
Indekset går fra 0 til 10. Indekstallet 0 betyder, at det øverste lag af jord er mættet med vand.
Omvendt betyder indekstallet 10, at jordlaget er udtørret og mangler 100 millimeter vand.
Lokalt har dele af Lolland samt Sydfalster nået den højeste værdi på indekset.
DMI skriver i et opslag på det sociale medie X, at årets første tørkedøgn er kommet en halv måned tidligere end i 2018, hvor der blev målt 58 tørkedøgn.
Tørken skyldes, at der de seneste måneder er faldet mindre nedbør i hele landet end normalt.
I februar, marts og april faldt der tilsammen mindre end 63 millimeter nedbør.
Siden 1874 er det kun sket syv gange, at perioden februar til april har haft mindre nedbør.
En månedsprognose for uge 21, 22 og 23 viser, at det tørre forårsvejr vil fortsætte, men der kan falde en smule regn lokalt.
I næste uge er det de østlige egne, som lokalt kan få små byger. I de efterfølgende to uger er der mulighed for regn vestpå.
Det gælder for alle tre uger, at nedbørsmængderne ventes meget under eller lidt under de normale mængder.
DMI har dog vurderet, at det ikke lader til, at sommeren 2025 slår tørkerekorden fra 2018.
Den knastørre jord har fået både myndigheder og forsikringsselskaber til at opfordre til, at man passer på med brugen af ukrudtsbrændere.
De kan være effektive, når det gælder om at slippe af med uønsket ukrudt mellem fliserne, men kan også være skyld i brande.
Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsnet 402 gange sidste år rykkede ud til brande, som var forårsaget af en ukrudtsbrænder.
Af dem udviklede knap 250 sig til reelle bygningsbrande, inden brandvæsnet nåede frem.
/ritzau/