Uanset om det er den syge selv, kommunen, en arbejdsgiver eller et forsikringsselskab, som har bestilt og betalt for at få lavet en speciallæge-erklæring, skal lægen, der udfører den, være objektiv og uvildig.
Det forklarer overlæge Bent Mathiesen, som i mange år har undervist i, hvordan man laver en god lægeerklæring. Han står desuden bag alle artikler om emnet på sundhed.dk.
- Den speciallæge, der skriver attesten, skal være helt uvildig og objektiv, uanset hvem der har betalt for at få den lavet, understreger Bent Mathiesen.
Lægeerklæringen bør være uafhængig af, hvem der betaler
Avisen.dk har for nyligt afdækket sager, hvor forsikringskunder er kommet i klemme og ikke kunnet få erstatning fra for eksempel ulykkesforsikring eller sikring mod tab af erhvervsevne, efter de har været udsat for piskesmæld eller hjernerystelse.
Se hele temaet her
Forsikringsselskaberne har nemlig sendt de syge mennesker til bestemte læger for at få lavet speciallæge-erklæringer.
Erklæringer fra netop de læger falder næsten altid ud til forsikringsselskabernes fordel, fordi lægerne ikke anerkender piskesmæld og senfølger fra hjernerystelse, men i stedet i erklæringen forklarer smerterne med for eksempel psykiske problemer.
Det er erfaringen fra en række advokater og patientforeninger, som Avisen.dk har talt med.
Ofte står og falder en borgers sag med indholdet i en speciallæge-erklæring.
Derfor kan den være afgørende for, om en borger, som har mistet erhvervsevnen, for eksempel kan beholde sin bolig.
Men burde de syge danskere på forhånd have vidst, at lægeerklæringen ville falde ud til forsikringsselskabets fordel, når nu det er forsikringsselskabet, der betaler lægens honorar?
Her siger retningslinjerne for den gode speciallæge-erklæring og den overlæge, der har været med til at udfærdige dem, klart nej.
Forsikringsselskabet betaler ikke lægen for at få lavet et "partsindlæg", men en objektiv og uvillig erklæring.
Og det bør erklæringen være, uanset hvor ofte lægen bliver brugt - og dermed betalt - af forsikringsselskabet.
Lægen er ikke sagsbehandler eller jurist
En speciallæge bør ikke have rollen som sagsbehandler, jurist eller advokat.
Vedkommende bør heller ikke afgive erklæring om sygdomme eller forhold, som lægen ikke har et fornødent fagligt kendskab til, står der blandt andet i retningslinjerne for speciallæge-erklæringer.
Det betyder blandt andet, at lægen ikke skal konkludere, om for eksempel en bilulykke er skyld i de smerter, som den syge oplever, eller hvor meget erhvervsevnetab, der er.
- Lægen skal ikke tage stilling til årsags-sammenhæng. Det er ikke lægens opgave, men for eksempel forsikringsselskabets eller kommunens. Lægen skal kun beskrive, hvad patienten klager over, og de objektive fund, der er, siger Bent Mathiesen.
- Lægen skal tage stilling til, om der er sammenhæng mellem det, som personen siger, og det, lægen finder, fortsætter han.
Hvis en person for eksempel klager over nedsat bevægelse i håndledet, efter det har været brækket, skal lægen teste bevægeligheden. Lægen kan også anføre, om der er muskelsvind, og hvorvidt personen uden problemer bruger armen til at tage overtøjet af.
Ikke relevant at bore i gammel angst
Avisen.dk har indsigt i flere speciallæge-erklæringer, hvor speciallægen for eksempel skriver, at han eller hun ikke vurderer, at en ulykke med denne fart bør kunne give så store smerter.
Der er også eksempler på erklæringer, hvor speciallæger i neurokirurgi har spurgt meget ind til personens fortid, blandt andet tilfælde af angst, depression eller stress fra flere år tilbage, og bagefter har konkluderet, at smerterne skyldes det.
Bent Mathiesen forholder sig ikke til de konkrete eksempler, men pointerer, at det sjældent vil være relevant at bore i gamle psykiske ting, hvis personen skal undersøges for en fysisk skade.
- Lægen skal tage de ting fra personens fortid med, som er relevant for sagen, for eksempel hvis personen tidligere har haft ondt i ryggen og nu er kommet til skade med ryggen.
- Men man går jo ikke i dybden med ting, der er sagen uvedkommende. Hvis personen tidligere har haft angst eller stress, kan man godt notere det, men man gør ikke noget ud af det eller spørger indgående ind til det, siger Bent Mathiesen.
Lægen skal ikke så tvivl om personens ærlighed
Avisen.dk har beskrevet, hvordan Danny Pedersen var ude for, at en speciallæge satte spørgsmålstegn ved de ting, han fortalte, blandt andet ved at bruge ordet "angiveligt" flere steder i lægeerklæringen.
Artiklen fortsætter under billedet
Danny Pedersens lægeerklæring
Den slags hører ikke hjemme i en lægeerklæring, understreger Bent Mathiesen.
- Det er ikke lægens opgave at tage stilling til, om det, personen fortæller, er korrekt eller ej.
- Hvis personen for eksempel siger, at han har meget ondt i ryggen, eller at han slog hovedet op i en stolpe, skal lægen gengive, at det er det, personen siger. Hvis lægen begynder at lægge andre ord ind, for eksempel 'angiveligt', virker det som om, lægen er forudindtaget, siger Bent Mathiesen.
Danny Pedersens lægeerklæring