Debatindlæg Debat: Lad os spare på de rigeste - vi har desværre ikke råd til dem
(Foto: )

Peter Hartmann står bag Hartmanns Teater. 

Politik handler både om ideologi og prioriteringer.

Ofte hører vi, at vi desværre ikke har råd.

“Ja, vi ville jo gerne, men desværre er der ikke råd”, lyder én parole.

Eller i nyere tid en anden parole: “Det er deres egen skyld”. Sådan tales der om alle mulige udsatte grupper.

Ja, vi skal spare på ældre, indvandrere, syge, skoler, de der sulter og Gud ved hvad. Alle der ikke bidrager til at øge væksten for den rigeste ene procent udskammes, fordi de ikke bidrager til væksten.

Derfor skal de, der har det skidt, spares på - eller prioriteres lidt ned. Det er politikerordet for at spare. Vi har desværre ikke råd til at hjælpe. Ja, vi har egentlig slet ikke råd til, at de er her. Vi må spare.

Spare på de ældre for at få råd til børn. Spare på børn for at få råd til de ældre. Spare på indvandrere for at få råd til de fattige. Spare på de fattige for at få råd til skattelettelser. 

Her synes jeg, at vi helt har overset en udsat gruppe. De rigeste. Dem er det jo også synd for. Det er ikke kun mig, der synes det. "Joakim kuglestøder", "Fiskelars" og mange andre synes det også.

Hvis ikke den ene procent af verdens befolkning, der ejer 50 procent af alle verdens værdier, og den ene procent af danskerne, der ejer mere end de 1.7 millioner fattigste danskere, må tjene mere - så ER det da synd. Super synd. 

Deres livsgrundlag er truet. Ja, måske ikke sådan på det fysiske, men måske rettere deres ideologi. For kan man faktisk have penge nok? For de rigeste synes svaret nej. Det synes jeg er synd. En lille økofamilie på en ødegård i Sverie har nok og nyder livet.

Men ikke de rigeste. Det synes jeg er synd. Der sidder de som forkælede babyer - fanget mellem alle deres penge og vil ha "mer' mer' mer' mer'".

I den sådan situation med et umuligt barn på gulvet synes jeg det oplagte pædagogisk rigtige at gøre, er, at give barnet ret. Vi må spare for at få råd.

Jeg foreslår derfor, at vi sparer de rigeste væk. Jeg er ikke urimelig. Jeg mener ikke de behøver slippe hovedet i guillotinen eller møde høtyven. Ikke engang at vi behøver at spare dem væk til deres egen ø.

Jeg synes heller ikke, at de skal undvære, hjemmepleje, pædagoger til deres børn eller sendes hjem fra sygehuset en time efter de har født.

Vi sparer kun ved, at vi tager næsten alle deres penge, så de bliver ligesom som os andre. Ja, det er synd, så bliver de almindelige. Og det er synd for dem. Helt sikkert. De vil græde og klage, og det vil sikkert gøre ondt på dem, og så vi må trøste dem. Forklare, at vi må prioritere andre end de rige først.

De vil helt sikkert IKKE forstå det. Prioritere andre end de rige først, hvad betyder det? De ved det ikke.  Og de vil synes, vi er urimelige og sige, at det er ulovligt, for de har lavet loven.

Så må vi stille og roligt forklare, at vi har lavet loven om, så den støtter alle og ikke giver den ene procent halvdelen af alt i verden. Vi må betale den psykolog, der skal lære dem om socialisering og empati.

Når vi skal prioritere, synes jeg, vi skal spare de rige væk.

Peter Hartmann

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

via Listen To News