Siden 2004 har Det Radikale Venstre sagt, at kun irakerne selv kan skabe sikkerhed, og vi har støttet en intensiveret træning af irakiske styrker. Med Baker-rapporten står det klart, at den strategi er den eneste mulige. »No Sir!« svarede USA?s forsvarsminister Robert Gates således på spørgsmålet, om USA kunne vinde krigen uden at ændre kurs. Ja, det var godt for irakerne, at tyrannen Saddam blev fjernet. Men USA svigtede irakerne, for Bush havde ingen planer for, hvad der skulle ske bagefter.
Som radikal er det grundlæggende for mig, at menneskets værdi beskyttes. Derfor støttede jeg krigen i Kosovo, derfor støtter jeg en fredsstyrke i Darfur. Men som radikal skal idealerne også svare til realiteterne. Det er ikke realistisk at tro, at mere af det samme i Irak kan skabe fred. I stedet har vi set mere og mere vold. Situationen i Irak er i dag værre end borgerkrig. At fastholde en forfejlet kurs vil kun forværre vores svigt.
Baker-kommissionen viser en vej ud af volden. Ikke for vores skyld, men for irakernes. Desværre er Fogh overbevist om, at den gamle plan fortsat virker. Mit råd til statsministeren er, at han tager bestik af den amerikanske nyrealisme og sadler om.
Derfor skal vi trække vores soldater hjem, investere mere i genopbygning og ikke mindst i en bredere diplomatisk offensiv for en løsning af hele regionens konflikter.