Knap 48.000 arbejdsløse har nu mistet retten til dagpenge, siden de strammere dagpengeregler trådte i kraft i 2013.
Kun 13.000 af dem, eller knap hver fjerde, er kommet i arbejde.
Det viser en ny opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering over den aktuelle forsørgelsesstatus for ledige, der har opbrugt retten til dagpenge fra januar 2013 til oktober 2014.
Læs også: Inger: At blive desperat skaffer mig ikke job
Ifølge Verner Sand Kirk, der er direktør for A-Kassernes Samvirke, gennemhuller de nye tal teorien om, at flere kommer i arbejde, hvis bare man presser dem hårdere.
- Det er et bedrøveligt lavt tal. Beskæftigelsesandelen er ringere end før dagpengereformen. Før stramningerne var der kun et par tusinde, som ikke kom i job før udløbet af dagpenge, siger han.
4.700 står uden indtægt
Sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti vedtog den tidligere borgerlige regering i 2010 en halvering af dagpengeperioden fra fire til to år samt en fordobling af genoptjeningsretten.
Dagpengeproblemet har været en øm tå for den socialdemokratisk ledede regering, hvor Radikale har været garant for at rulle reformen tilbage.
35.000 af de ledige, som er faldet for den forkortede dagpengeperiode, er ikke kommet i arbejde. De fleste er havnet på enten kontanthjælp eller den såkaldte arbejdsmarkedsydelse, mens 4.700 personer nu står helt uden job eller nogen form for offentlig forsørgelse.
Socialdemokraternes politiske ordfører Ole Hækkerup er enig i, at kortere dagpengeperiode ikke presser flere i arbejde.
- Vi er stadig på vej til at arbejde os ud af den økonomiske krise. Og det er først og fremmest fordi, at der er færre job nu, end der var før den økonomiske krise, at vi har så mange ledige, siger han.
Reformplaner hjælper ikke nu og her
Ole Hækkerup mener, at de nye tal viser, at dagpengereformen var forkert. Han glæder sig dog over, at 22 procent af de udfaldsramte er blevet 'samlet op' af den særlige arbejdsmarkedsydelse, som er vedtaget for at redde ledige fra økonomisk afgrund.
Regeringen har dog erkendt, at de midlertidige ekstra ydelser ikke løser problemet, og har derfor nedsat en dagpengekommission, som skal bane vej for en ny reform.
- For mig som socialdemokrat er det afgørende, at vi får et dagpengesystem, hvor der ikke er så mange, der falder ud, siger Ole Hækkerup.
Verner Sand Kirk fra A-Kassernes Samvirke påpeger, at reformplanerne ikke hjælper de 35.000, som aktuelt cykler rundt i langtidsledighed.
Venstre: Regeringen har spildt 3,3 mia.
Enhedslisten er enige og kalder derfor på akut handling.
- Vi har ikke brug for alle de her midlertidige og ikke særligt vellykkede lappeløsninger. Der er brug for en permanent løsning på dagpengeproblemet, og der er absolut ingen grund til at sylte problemet i en kommission. Det kan de mange tusinde mennesker , som lider under Thulesen Dahl, Lars Løkke og Margrethe Vestagers dagpengeforringelser jo ikke betale husleje med, siger partileder Johanne Schmidt Nielsen.
Venstre anerkender ikke, at det forventede stærkere økonomiske incitament til at søge job har spillet fallit, og afviser at rulle reformen tilbage.
- Det er rigtig ærgerligt, at vi har ledige i dag, som ville være i arbejde, hvis vi havde en højere vækst. Hvis vi havde brugt de 3,3 milliarder kroner, som regeringen har brugt på den ene akutpakke efter den anden, på at skabe mere vækst, så var der også flere ledige, der var kommet i arbejde, siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.
47.843 har mistet retten til dagpenge fra januar 2013 til oktober 2014.
- I job - 27 pct.
- Arbejdsmarkedsydelse - 22 pct.
- Kontanthjælp/uddannelseshjælp - 14 pct.
- Hverken job eller ydelse - 10 pct.
- Sygedagpenge - 6 pct.
- Seniorjob - 6 pct.
- Efterløn - 5 pct.
- SU - 4 pct.
- Genoptjent dagpengeret - 3 pct.
- Jobrotation - 1 pct.
- Folkepension - 1 pct.
- Udvandret - 1 pct.
Kilde: Jobindsats.dk/Udregninger af Michel Klos fra AK Samvirke