- Det, at man bliver mere desperat, betyder ikke, at der pludselig hænger job på træerne.

Sådan lyder det fra 51-årige Inger Staahl som reaktion på de nye tal, som viser, at kun hver fjerde får arbejde efter endt dagpengeperiode.

Læs også: Kun hver fjerde får job efter dagpengestop

Og Inger Staahl, der er en af de 35.000, som nu hverken har job eller dagpenge, ved, hvad hun taler om. Hun er universitetsuddannet i historie og filosofi, og har haft en lang karriere i kommunal personaleadministration og faglige organisationer, indtil hun blev ramt af ledighed i 2009 og i februar sidste år røg helt ud af dagpengesystemet.

Inden hun mistede dagpengeretten, forsøgte hun ellers at supplere sin universitetsuddannelse i håbet om at komme ud og undervise.

- Jeg undersøgte markedet og kunne se, at der var mangel på samfundsfaglærere i gymnasiet. Derfor begyndte jeg at læse samfundsfag. Der har også efterfølgende været stillinger slået op, men jeg har bare ikke fået dem, fortæller Inger Staahl, der trods sin bopæl i Køge har søgt flere stillinger i Jylland.

- Jeg får at vide, at jeg har nogle fine papirer, men det er åbenbart bare ikke nok, tilføjer hun.

At udsulte hjælper ikke
Inger Staahl forstår derfor heller ikke helt ideen om, at flere nok skal komme ud af dagpengesystemet og i arbejde, hvis bare man presser dem på økonomien.

- Jeg kan ikke forstå, at politikerne ikke kan få øje på problemet. Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil arbejde – jeg står også skrevet op i syv forskellige vikarbureauer. Der er bare ikke noget at komme efter. Og det hjælper i hvert fald ikke noget at udsulte dem, der intet job har, siger Inger Staahl.

Læs også: Kun hver fjerde får job efter dagpengestop

Hun mener i stedet, en løsning kunne være, at man gjorde det lettere for ansatte at få orlov eller gav bedre dækning ved sygefravær

- For så kunne vi ledige træde ind i stillingerne imens, siger Inger Staahl, der – hvis hun selv kunne vælge – allerhelst ville i gang med at undervise.

- Men et af problemerne, når man får ægtefælleforsøgelse, er, at man er forsvundet helt ud af systemet. Så blev der for eksempel lavet et projekt målrettet folk, der gerne vil undervise, så ville det ikke være noget, jeg blev tilbudt – netop fordi jeg ikke får dagpenge, siger hun og understreger, at det med en opsparing, der er ved at slippe op, er svært at få råd til selv at betale den slags kurser og efteruddannelser.

Økonomiske konsekvenser
For Inger Staahl, der bor sammen med sin mand og deres tre børn, har de mange år uden fast arbejde – og især det seneste år uden dagpenge – nemlig haft store økonomiske konsekvenser.

- Det betyder jo, at vi stort set ikke har råd til noget og sparer, alle de steder vi kan. Man bliver meget fastlåst, og det er umuligt at tænke langsigtet, siger hun og tilføjer:

- Nogle gange kan jeg godt tage mig selv i at tænke, at jeg selvfølgelig heller ikke kan forvente, at samfundet skal betale. Men omvendt synes jeg, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, og derfor er det utroligt, at jeg skal bøde for, at der ikke er noget arbejde.

Trods de mange jobafslag, Inger Staahl indtil videre har modtaget, forsøger hun langt hen af vejen at være optimistisk og tro på, at det nok skal gå.

- Men indimellem kan jeg da ikke lade være med at tænke; hvad hvis det ikke går, siger hun.