Ressourceforløb skal sikre, at især yngre mennesker ikke havner på evig førtidspension, hvis de med hjælp og ekstra tid kan komme på fode igen.
Nu kritiserer flere borgere og private socialrådgivere, at ressourceforløb bliver brugt til at parkere ældre, der åbenlyst har ret til enten førtidspension eller fleksjob.
Ressourceforløb blev indført som del af regeringens reform af førtidspension og fleksjob i 2013, især for gruppen under 40 år.
Avisen.dk har talt med flere private sociale rådgivere, der bekræfter billedet af, at kommuner tildeler også ældre ressourceforløb nærmest per automatik.
Blandt andet Margit Ottow, der lever af at hjælpe mennesker, der har problemer i det sociale system.
”Efter min erfaring er det blevet rigtig meget en automatreaktion i kommunerne at sende borgere mindst et år i ressourceforløb. Selv hvor det er åbenbart, at borgeren har en varig kronisk lidelse og ret til førtidspension,” siger Margit Ottow.
Margit Ottow oplever, at det er rigtig hårdt for de syge at få udsat afgørelsen om førtidspension. De bliver i stedet pålagt samtaler med en mentor, træning eller økonomirådgivning, hvis de skal gøre sig håb om førtidspension.
Men Margit Ottow mener ikke, at det kan få kronisk syge tilbage til arbejdsmarkedet.
”Du kan sige dig selv, at vandgymnastik måske nok kan fjerne smerter, men ikke kurere en kronisk lidelse,” siger hun.
"Som at tisse i bukserne for at holde varmen"
Susanne Obel Frydkjær, der er privat socialrådgiver, siger at hun har set gode ressourceforløb især for yngre. Men hun har også oplevet tilfælde, som hun sammenligner med at tisse i bukserne for at holde varmen.
”Alle ved, at det ender med en førtidspension, men tænker: Nu parkerer vi dig her, og lægger sagen i skuffen i et års tid, og så ser vi om ikke det bliver bedre. Det gør det selvfølgelig ikke. Alene fordi ventetiden er så stort et psykisk pres på den, der venter,” siger Susanne Obel Frydkjær.
Avisen.dk fortæller i dag om 55-årige Dan Bo Andersen, der sidder med en bunke udtalelser om, at hans arbejdsevne er stort set lig nul, og at hans sygdom er kronisk.
Alligevel skal han ikke på førtidspension men i et ressourceforløb på to til fem år med virksomhedspraktik. I følge Næstved Kommune er der en chance for, at han bliver selvforsørgende.
"Den nye førtidspensionsreform betød en opstramning af blandt andet dokumentationen for tilkendelse af førtidspension, og der er ingen tvivl om, at nogle borgere føler sig i klemme," siger Niels Larsen, der er chefkonsulent for Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune.
Kommunen vil ikke udtale sig om den konkrete sag, fordi Dan Bo Andersen har anket sagen.
Kommuner sparer 40.000 på nej til førtidspension
Beslutninger om førtidspension og ressourceforløb betyder meget for kommunernes budget. En førtidspension til Dan Bo Andersen vil koste Næstved Kommune 124.800 kroner om året.
Et ressourceforløb med virksomhedspraktik og mentor koster 79.500 kroner. Kommunen sparer altså over 40.000 kroner om året, hvis han kommer i ressourceforløb.
Både fordi Dan Bo Andersen får færre penge, og Staten betaler større tilskud til kommunen for ressourceforløb end for førtidspension.
I Fakse sidder den 62-årige Johnny Larsen og regner på det. Han har KOL, depression, slidgift og eftervirkninger af kræft, og stod til to timers fleksjob om ugen.
Det fik han ikke. Han skal i to års ressourceforløb med det kommunen kalder 'opkvalificering af arbejdsevne'. Så kan han søge fleksjob igen. Til den tid er han 64 år.
KL: Ikke kassetænkning
Jacob Bundsgaard (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg afviser, at der kan være tale om kassetænkning.
"Det vil altid bero på et skøn, hvornår det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Men der ligger altid en individuel konkret vurdering bag tildelingen af førtidspension eller ressourceforløb," siger han.
Han siger, at man skal huske på, at det er den politiske intention, at ingen skal dømmes uden for arbejdsmarkedet, hvis der er bare det mindste at gribe fat i.
"Det er den ambition, vi administrerer efter i kommunerne. Det er samtidig denne ændring, at der kan mærkes nu. Der er mennesker, som tidligere har fået en førtidspension, som vi som samfund nu forventer noget mere af.”