Nye reformer af fleksjob og førtidspension betyder, at syge og håbløst forgældede mennesker må vente i op til ti år længere på at styr på deres gæld.
Det fremgår af rapport om gæld som Rådet for Socialt Udsatte udgiver om kort tid.
Rapporten peger på, at reglerne om gældssanering ikke er fulgt med de seneste års store reformer af førtidspension og fleksjob.
”Det er et kæmpeproblem, at man ikke kan få gældssanering, mens man har sager kørende i kommunerne. Med de senere års reformer er problemet blevet endnu større,” siger Line Barfoed, advokat og ansvarlig for rapporten.
De såkaldte ressourceforløb er en del af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. Ressourceforløbene er mellem et og ti år, som langt de fleste syge skal igennem, inden de måske kan få førtidspension.
Ressourceforløbene skal sikre, at ingen havner på førtidspension, hvis de på sigt kan komme til at arbejde.
Men for gældsramte betyder ressourceforløbene, at i alle de år, deres sager kører i kommunen, kan de ikke søge om gældssanering.
Et af kravene til at få gældssanering, er nemlig ”en stabil indtægt”. Det er ifølge Sø- og Handelsretten et fast arbejde eller pension.
Kun løn eller pension gælder
I følge Sø- og Handelsretten, der forvalter gældssanering, er blandingen af sygdom og stor gæld meget almindelig.
Avisen.dk fortæller i dag om Dan Bo Andersen, der sammen med sin kæreste skylder over fire millioner på grund af tvangsauktioner.
Han har været syg med kronisk depression siden 2011, men har fået afslag på førtidspension. Blandt andet fordi kommunen først vil se, om han får det bedre, hvis der kommer styr på hans gæld.
Men der kan ikke komme styr på Dan Bo Andersens gæld. For han kan ikke få gældssanering, før han har fået førtidspension.
Næstved Kommune har i stedet besluttet, at han skal i ressourceforløb i to år. I den tid kan han ikke søge gældssanering.
"Gæld er helt ødelæggende"
Ifølge Line Barfoed er det en almindelig misforståelse, at man kan få gældssanering, mens man står midt i problemerne.
I virkeligheden skal man klare sig selv i gennem og få styr på boligen og komme i arbejde eller på førtidspension, før man har den mulighed.
”Gæld er helt ødelæggende, og vi håber, at få politisk fokus på de problemer, reglerne skaber for socialt udsatte,” siger hun.
Flere partier vil ifølge Avisen.dk nu se på, om loven om gældssanering skal ændres.
Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF, vil bede Justitsministeriet om en hurtigt afklaring af, om der er brug for en lovændring.
"Hvis man vil sige A ved at lave store reformer, må man også sige B ved at indrette den øvrige lovgivning efter den virkelighed, der er," siger hun.
Enhedslisten foreslår ekspertgruppe
Dansk Folkeparti vil have undersøgt, hvor mange, der har fået afslag på gældssanering, fordi de var i ressourceforløb.
"Der skal jo indbetales i fem år, før gældssanering er mulig. Hvis man så bremses forud i ti år yderligere, er det en meget dårlig retsstilling," siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF).
Retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten kalder Dan Bo Andersens situation for absurd.
Enhedslisten har flere gange foreslået lempeligere regler for gældssanering, og Pernille Skipper mener, at Dan Bo Andersens sag er et klokkeklart eksempel på, at reglerne ikke matcher virkeligheden.
Hun foreslår at nedsætte en ekspertgruppe, der kan komme med forslag til bedre lovgivning om gældssanering.
Hos Socialdemokraterne vil retsordfører Trine Bramsen ikke kommentere på enkeltsager.
"Men vi ser aktuelt på udfordringerne i en til formålet nedsat arbejdsgruppe," skriver hun til Avisen.dk