Danskerne lader sig påvirke overraskende meget af, hvordan politikere og eksperter præsenterer landets økonomi.
Hvis vi får at vide, at det går skidt, er vi i markant højere grad parat til at acceptere ringere velfærd og ingen lønstigninger.
Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor man har undersøgt, hvordan danskerne lader sig påvirke af forskellige måder at præsentere den økonomiske situation på. Undersøgelsen er udarbejdet af specialestuderende Sara Vad Sørensen for Ugebrevet A4 i samarbejde med analysebureauet YouGov.
Undersøgelsen viser, at uafhængig af egen situation og forhold lader danskerne sig påvirke i meget pessimistisk retning, hvis en ekspert eller et medie fremstiller dansk økonomi negativt. Endvidere peger undersøgelsen i retning af, at danskerne lytter mere til politikerne, end politikerne aner.
Det er tankevækkende, at danskerne er så nemme at påvirke, mener Rune Slothuus, der ved Aarhus Universitet forsker i politisk holdningsdannelse.
- Det er ret få informationer, der skal til, før folk ændrer synspunkter. Man skulle ellers tro, at de havde gjort sig en del overvejelser i forvejen, siger Rune Slothuus.
I undersøgelsen blev 3.024 repræsentativt udvalgte danskere i november 2012 præsenteret for tre udsagn, der alle lagde op til at skære dybt i vores levestandard. Inden da blev danskerne dog enten præsenteret for en positiv, negativ eller neutral udlægning af dansk økonomi.
Resultatet var, at 59 procent af de adspurgte viste sig at have en høj krisebevidsthed, hvis de først havde fået en negativ præsentation af de økonomiske nøgletal. Andelen med høj krisebevidsthed var derimod kun 40 procent, hvis de først havde hørt den positive version af den økonomiske situation. Uden en økonomisk orientering havde 48 procent af de adspurgte en høj krisebevidsthed.
Kun introduktionen adskilte de tre grupper, der havde samme sammensætning i forhold til køn, alder, uddannelse, indkomst, politisk overbevisning og så videre.
Når man måler på en lav grad af krisebevidsthed, lader danskerne sig også påvirke af, hvordan økonomien bliver belyst:
25 procent afslørede lav krisebevidsthed, hvis de havde været udsat for den negative præsentation. Hvis de derimod havde hørt den positive historie om dansk økonomi, havde mange flere - 43 procent - en lav krisebevidsthed.
Når danskerne er så lette at påvirke, giver det politikere, eksperter og interesseorganisationer et stort ansvar for at ramme nogenlunde rigtigt, når de præsenterer danskerne for udfordringerne i samfundsøkonomien, mener Rune Slothuus.
Om politikerne har tegnet et for sort billede af dansk økonomi, og om det er skyld i danskernes manglende tillid til fremtiden og deres ulyst til at bruge penge - som økonomerne udpeger som den helt store barriere for vækst - vil han imidlertid nødig forholde sig til.
- Men politikerne står i hvert fald i et dilemma, hvis de gerne til have folk til at have tillid til fremtiden og bruge flere penge, hvis de samtidig gerne vil understrege, hvor galt det står til med økonomien, siger Rune Slothuus.
Jørgen Goul Andersen, professor på Aalborg Universitet, er derimod ikke bange for at fastslå, at skiftende politikere siden krisens start har medvirket til at tale danskerne og den på flere måder forholdsvis sunde danske økonomi ned i et sort hul, som vi nu har unødvendigt svært ved at komme op af. Det vil også være hovedtesen i en ny bog, 'Krisens navn', som kommer fra hans hånd i februar.
- Både den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen og den nuværende regering har trukket krisen unødigt i langdrag. Både via tiltag, som har gjort vælgerne utrygge, og ved at italesætte en krisebevidsthed, der skulle få pillen til at glide ned, siger Jørgen Goul Andersen og fortsætter:
- Navnlig fra og med maj 2010 (Genopretningspakken med blandt andet halvering af dagpengeperioden, red.) fandt Regeringen Løkke ud at, at krisebevidsthed - hvis man trykker rigtigt på den - er rigtig god til at få folk til at acceptere noget, de ellers ikke er villige til.
Han tillægger den nuværende statsminister samme strategi som forgængeren.
- Helle Thorning-Schmidt overtog Lars Løkke Rasmussens tilgang i sin første nytårstale, som varslede bål og brand og ikke var noget, man skal præsentere vælgerne for, hvis man gerne vil have vækst. Det gør accepten af upopulære forslag større, men er også at træde på bremsen i forhold til økonomisk udvikling, mener Jørgen Goul Andersen.