Nye pjecer skal give borgere information om medicintilskud. Enhedslisten kritiserer, at pjecerne er finansieret af satspuljen, for dermed betaler kontanthjælpsmodtagere selv for informationen.
Landets kontanthjælpsmodtagere kommer selv til at betale udgifterne til en ny informationsindsats om økonomisk støtte til høje medicinudgifter.
Det fremgår af et brev, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
I brevet fortæller ministeren, at formålet med materialet er at give borgerne information om relevante regler og at vise vej til de steder, hvor de kan få specifik vejledning og søge om tilskud.
'Midler fra Satspuljeaftalen 2018-2021 har muliggjort informationsindsatsen', skriver Troels Lund Poulsen.
Når man køber medicin på recept på apoteket, får man automatisk beregnet og fratrukket et beløb, hvis medicinen er tilskudsberettiget. Det betyder, at man højest vil komme til at betale 4.110 kroner om året (2019-sats) for medicin, hvis man vælger den billigste på markedet, og den er tilskudsberettiget.
Hvis man har høje udgifter til medicin, kan der være mulighed for at få henstand. Med en henstandsordning bliver egenbetalingen fordelt jævnt over året i 12 lige store rater. I 2019 udgør raten 343 kroner om måneden.
Borgere med særlig lav indkomst, kan tillige søge kommunen om hjælp. Kommunen foretager en konkret vurdering af borgerens situation.
Apoteket har i helt undtagelsesvise situationer en forpligtelse til at udlevere medicin, selv om der ikke er sikkerhed for betalingen. Denne nødløsning kræver en særlig recept fra lægen.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet.
UDVID 
Satspuljen er en sum penge, der går til initiativer, som skal forbedre vilkårene for mennesker på overførselsindkomst og udsatte grupper i samfundet. Pengene til puljen bliver taget fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, som derfor stiger 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet.
Finansieringen af de nye pjecer, der blandt andet skal ligge på apoteker og hos praktiserende læger, støder Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen:
- Så kan de fattige selv få lov til at betale for at få information. Det er imponerende, siger Finn Sørensen.
Materialet, som Beskæftigelsesministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet står bag, bliver sendt ud efter, at kontanthjælpmodtageres medicinudgifter har været til politisk debat i flere omgange.
Debatten blussede op efter indførelsen af kontanthjælpsloftet, hvor der blev sat en øvre grænse for det samlede ydelsesbeløb. I en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening svarede 60 procent af sagsbehandlerne på landets jobcentre, at de havde oplevet, at en borger ikke havde råd til at betale sin medicin efter indførelsen af det nye kontanthjælpsloft.
På et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg i marts 2017 lovede Troels Lund Poulsen kontanthjælpsmodtagere bedre information om muligheden for at få økonomisk støtte til livsvigtig medicin.
- Vi kan og skal ikke forvente, at borgerne selv kan gennemskue alle mulighederne og ved, hvor de skal henvende sig, sagde beskæftigelsesministeren.
I september 2017 offentliggjorde Troels Lund Poulsen en analyse, der kortlagde kontanthjælpsmodtageres udgifter til lægeordineret medicin. Heraf fremgik det, at 80 procent af de længerevarende kontanthjælpsmodtagere købte medicin i løbet af 2016.
Den gennemsnitlige månedlige udgift for den enkelte kontanthjælpsmodtager var 88 kroner - lidt over 1.000 kr. om året. For de fem procent af kontanthjælpsmodtagerne, der købte lægeordineret medicin hver måned, var den gennemsnitlige egenbetaling 293 kroner om måneden svarende til 3.516 kr. om året.
"Vi håber, at informationsmaterialet kan bidrage til, at borgerne får bedre vejledning og information om mulighederne for at få tilskud til dækning af deres medicinudgifter," skriver ministeren nu til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Enhedslistens Finn Sørensen så imidlertid hellere, at kontanthjælpen blev sat op, så borgerne selv kunne betale medicinen.
- Men når det ikke er muligt, bør man pålægge kommunerne en pligt en oplyse om, hvilke støttemuligheder kontanthjælpsmodtagere har. Det skal være en kontinuerlig hjælp at få information om boligstøtte og medicintilskud, siger Finn Sørensen.
Enhedslisten står uden for aftalen om fordelingen af millionerne i satspuljen. Ved de seneste finanslovsforhandlinger blev det besluttet at lukke puljen.
Se de fire sider i pjecen herunder:
![]()
![]()
![]()
![]()
Omkring 80 procent af de længerevarende kontanthjælpsmodtagere (borgere, der har været på kontanthjælp i et år, red.) købte medicin på et tidpunkt i løbet af 2016. I gennemsnit brugte de 88 kroner om måneden i egenbetaling.
Både i 2015 og 2016 købte fem procent af de længerevarende kontanthjælpsmodtagere lægeordineret medicin hver måned. I 2016 var egenbetalingen i gennemsnit 293 kroner om måneden.
Over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne købte medicin til centralnervesystemet til behandling af bl.a. smerter, ADHD, epilepsi, depression, angst, parkinsons, demens, søvnløshed, skizofreni og andre psykotiske tilstande, migræne, afhængighed af tobak, alkohol, rusmidler etc.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet