De 33.000 børn, der risikerer at blive fattigere som følge af den omstridte 225-timers regel, får ikke de konservatives beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov til at ryste på hånden.
- Vi vidste jo godt, at folk ville blive ramt af reglen. Det er en beslutning, vi har truffet med åbne øjne. Der er ikke noget i de nye tal, der får mig til at ville ændre på det, siger Rasmus Jarlov til Avisen.dk.
Avisen.dk kunne tirsdag fortælle, at 33.000 børn risikerer at blive ramt, når 225-timers reglen træder i kraft 1. oktober. Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i kontanthjælpen, hvis de ikke har haft mindst 225 timers almindeligt lønnet arbejde i løbet af et år.
18.900 forsørgere
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at i alt 18.900 forsørgere med børn under 18 år i husstanden har fået et varslingsbrev om, at de står til at blive trukket i kontanthjælpen, hvis de ikke har skaffet nok timers arbejde inden 1. oktober.
6.450 af dem er enlige forsørgere, som vil miste 1.000 kroner i kontanthjælp, mens 12.450 er gifte eller samboende. Gifte mister retten til den ene kontanthjælp, mens samboende stilles som enlige.
Beskæftigelsesministeriet har tidligere vurderet, at 9.000 fuldtidspersoner vil blive omfattet af reglen i 2016.
Hos Enhedslisten er politisk ordfører Pernille Skipper anderledes bekymret over tallene.
- Det er flere børn, end vi tidligere har antaget, der ser ud til at blive sendt ud i fattigdom, og det gør bekymringen endnu større. Det er veldokumenteret, at de afsavn, som fattige børn lider i form af manglende fritidsaktiviteter, vintertøj, ferier og for nogens vedkommende decideret mad, har nogle helt enorme konsekvenser, både for deres liv nu og for deres fremtidsmuligheder, siger hun til Avisen.dk.
K: Helt rimeligt
Rasmus Jarlov deler dog ikke frygten for, at 225-timers reglen vil få langsigtede konsekvenser for de børn, hvis forældre bliver ramt.
Han mener i stedet, at reglen vil få flere i arbejde.
- Den kontanthjælp, man nu kan få, ligger på et helt rimeligt niveau, og så får man bare lidt ekstra, hvis man er i arbejde. Vi håber jo, at det vil få flere i arbejde og dermed ud af den negative spiral det er at vokse op i familier på overførselsindkomst. Det mener vi vil være med til at bryde den sociale arv, siger han.
Men den argumentation giver Pernille Skipper ikke meget for.
- Det er nærmest så søgt, at jeg ville grine, hvis det ikke var så alvorligt, siger hun.
Pernille Skipper understreger, at hun ikke mener, at de varslede kommer i arbejde af at blive fattigere.
- En stor del af de mennesker, der bliver ramt af 225-timers reglen, er slet ikke arbejdsmarkedsparate. Det er folk med handicap, veteraner med PTSD og andre, som slet ikke kan arbejde, selvom de gerne vil. Og så er der dem, der ikke kan finde et arbejde. Det regner jo ikke med arbejdspladser, bare fordi vi kaster mennesker ud i fattigdom, siger Pernille Skipper.
225-timers reglen er et krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal have udført mindst 225 timers almindeligt ustøttet arbejde om året for at være berettiget til fuld kontanthjælp. Man kan fritages fra kravet, for eksempel på grund af fysisk og psykisk sygdom.
Konsekvenserne mærkes fra oktober, hvor de første kontanthjælpsmodtagere står til at blive skåret i hjælpen. Det sker, hvis de ikke har udført 113 timers almindeligt ustøttet arbejde i det halve år, der er gået fra reglen trådte i kraft 1. april og indtil 1. oktober.
Har de ikke det, mister unge under 30 år 500 kroner om måneden, mens +30-årige mister 1.000 kroner.
Ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, mister hele den ene kontanthjælp, hvis de ikke begge opfylder arbejdskravet. For en familie med børn betyder det, at de går fra 29.000 kroner i kontanthjælp til 14.500 kroner.
Den lave sats gælder indtil kontanthjælpsmodtageren har oparbejdet 225-timers arbejde. Arbejdstimer giver desuden ret til at få mere i boligstøtte.
225-timers reglen er indført af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.