Sådan får kommunerne penge op af statskassen

Ledige bliver sendt i løntilskud, da det giver mest i refusion, selvom uddannelse er bedst.

Når en kommune sender en arbejdsløs i enten løntilskud eller virksomhedspraktik, får kommunen 50 procent i refusion fra staten.

Hvis den derimod vælger at opkvalificere en ufaglært arbejdsløs via efteruddannelse eller kommunale kurser giver det kun 30 procent i refusion.

Refusionssysemet går altså kort fortalt ud på, at staten betaler en del af de udgifter, en kommune har til sine arbejdsløse.

Trækker i refusionen som straf

Refusionerne er dermed tænkt som et incitament til kommunerne for at gøre som staten mener, man bedst skaffer ledige i arbejde.

For at få betalt en del af indsatsen, skal kommunerne leve op til en række krav om blandt andet rettidighed.

For eksempel at der bliver afholdt samtaler med den ledige, og at vedkommende bliver sendt i aktivering indenfor en bestemt tidsramme. Lever kommunen ikke op til disse krav, bliver der trukket i refusionen fra staten.

Systemet styrer det hele

Men refusionssystemet betyder især, at kommunerne først og fremmest gør det, som giver mest i refusion. Det siger syv ud af 10 kommuner i en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt landets kommuner.

SF's formand for beskæftigelsesudvalget i Horsens Kommune slår hovedet på sømmet:

”Vi er jo mildest talt pressede på økonomien, og derfor er vi nødt til at kigge på, hvordan vi får refusionen hjem, i forhold til hvad vi sætter i værk. Det har været refusionsordningerne, der har styret det hele,” siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.