Regeringen arbejder på en reform af beskæftigelsessystemet, som skal slække på kontrollen og øge tilliden til de ledige.
Men Københavns Kommune er netop blevet straffet for at give ledige for lang snor, selv om resultaterne var gode.
Højesterets afgørelse i den såkaldte Farvergade-sag vækker opsigt hos flere eksperter.
Læs også: København taber sag om gør-det-selv aktivering
Ifølge Søren H. Mørup, der er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet, havde Københavns Kommune i og for sig en god sag.
"Ifølge kommunen var det meget effektivt, det man gjorde, med hensyn til at få de ledige i arbejde. Så man kan sige, at det er en lidt underlig konsekvens af reglerne, at der er begrænset incitament til at gøre noget, som er fornuftigt," siger han.
Aktivering derhjemme var forbudt
Sagen handler groft sagt om, om man skal være spærret inde på et jobcenter for at være 'aktiveret' som ledig.
I 2010 forlangte Arbejdsmarkedsstyrelsen 390 millioner kroner tilbage, som Københavns Kommune ifølge styrelsen havde modtaget i tilskud til ledige strid med reglerne.
Kommunen havde nemlig kun ret til den høre refusion, hvis de ledige opholdt sig 25 timer om ugen på jobcenteret.
Men i jobcenteret på Farvergade kunne de ledige nøjes med halvanden times møde med en jobkonsulent, mens resten af ugen gik med at søge job derhjemme.
Den langstrakte sag har været af stor principiel betydning for kommunerne, som i dag måtte se sig underkendt i Højesteret.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard afspejler sagen den tidligere regerings store fokus på kontrol i beskæftigelsessystemet.
"Sagen er udtryk for det gamle kontrol-regime, som man forsøger at komme væk fra," siger lektoren fra Aalborg Universitet.
Reform handler om mere tillid
Regeringen forhandler lige nu en omfattende reform af beskæftigelsessystemet. Et vigtigt element i reformen er en ændring af den såkaldte refusions-model.
Hidtil har tilskuddet til kommunerne været afhængig af, om de ledige blev aktiveret og kontrolleret på den rigtige måde.
Regeringen sigter nu på et system, hvor kommunerne i stedet belønnes for at få de ledige i job.
"Beskæftigelsesreformen handler jo i høj grad om mere tillid til de arbejdsløse. Det ville jo i en sag som Farvergade betyde, at man havde tiltro til, at de ledige var aktivt jobsøgende, selv om de ikke var mødt ind i Farvergade," vurderer Thomas Bredgaard.