Et flertal i Folketinget vedtog i oktober, at du kan vælge at framelde dig efterlønsordningen og få dine indbetalte bidrag udbetalt kontant og skattefrit.
Udbetalingen er en del af aftalen om Tidlig Pension i 1. halvår af 2022.
Så har du indbetalt efterlønsbidrag, og ikke tidligere valgt at få bidragene udbetalt, får du nu mulighed for at melde dig ud af efterlønsordningen og få dine indbetalte bidrag udbetalt kontant og skattefrit.
Muligheden for kontant og skattefri udbetaling omfatter også fleksydelsesordningen.
Udbetaling kan finde sted fra 1. januar til 31. juli 2022 og gælder dig, hvis du ikke har nået den officielle efterlønsalder den 1. jan. 2022.
Arbejdsløshedskasserne har forpligtelse til at informere om muligheden for at få efterlønsbidragene udbetalt.
De nærmere regler udsendes i en vejledning, som ikke er kommet endnu. Den skal først i høring i beskæftigelsesrådet. Derfor går der nok lidt, inden du hører fra a-kassen.
Fakta
Kort før jul vedtog Folketinget loven om Tidlig Pension til dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Det er den ordning, der også kaldes "Arne-pension", fordi bryggeriarbejderen Arne Juhl spillede en stor rolle i Socialdemokratiets valgkamp.
Loven om Tidlig Pension trådte i kraft 1. januar 2021. Er du fyldt 61 år, kan du begynde at søge fra 1. august i år. De første kan gå på tidlig pension fra 2022.
Du skal især være opmærksom på, at skaffe dokumentation for dine år på arbejdsmarkedet.
Aftalen om ret til tidlig pension i detaljer
- Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier. Den tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen. 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
- Med aftalen afsættes cirka 3,5 milliarder kroner årligt til en ret til tidlig pension.
- Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde og barselsorlov.
På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man eksempelvis har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs ad flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
Også obligatoriske praktikperioder med enten elevløn eller SU tæller med. Det betyder, at nogle sygeplejersker og pædagoger, der ellers ikke var omfattet af regeringens udspil, nu bliver omfattet.
- I aftalen er der også fokus på at styrke arbejdsmiljøet. Der er eksempelvis afsat 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor.
- Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.
- 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
- Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.
- Finansieringen findes ved besparelse på jobcentrene, en skat på den finansielle sektor og i det økonomiske råderum, der er statens forventede overskud i fremtiden.
- Regeringen vil i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet/Ritzau