Slankere talje, mindre næse og en fin og glat hud.
Mulighederne for at redigere sine billeder, før de lægges op på sociale medier, er gennem de seneste år blevet flere og flere.
En undersøgelse foretaget af Børns Vilkår i 2020 viser, at 38 procent af pigerne i 9. klasse redigerer billeder af sig selv, før de lægger dem på sociale medier.
Ifølge digital medieekspert ved Børns Vilkår Camilla Mehlsen viser undersøgelsen, at der hersker en perfekthedskultur blandt de unge, hvor de sociale medier forstærker en tendens, der var der i forvejen.
- Børn og unge ved godt, at de kan støde på redigerede billeder på de sociale medier, men det påvirker dem alligevel. Derfor er det sundt, at de bliver gjort opmærksomme på det, fordi de bedre kan sænke skuldrene, siger hun.
Et øget kropspres på sociale medier kan ifølge digital medieekspert Camilla Mehlsen være med til at forværre den kropsutilfredshed, som nogle børn og unge kæmper med. - Især i de her år fylder krop meget for børn og unge, og vi kan se, at der er en sammenhæng mellem dem, der redigerer, og dem, der har lavt selvværd, siger hun. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Firmaet Trendshots arbejder med professionelle produktbilleder. Og ifølge direktør Casper Andreasen er både de filtre og redigeringsapps, som de unge bruger, blevet sværere at gennemskue de seneste år.
- Ofte lægger vi kun mærke til helheden af billedet, men hvis man fokuserer på enkelte steder, så er det stadig ret nemt at spotte, om der er brugt filter, eller om billedet er redigeret, siger han.
Der er særligt fire ting, man kan kigge efter, hvis man vil spotte, om der er ændret på billedet.
Øjnene
Algoritmerne bag filtrene, som mange kender fra sociale medier som Snapchat, Instagram og TikTok, tager typisk udgangspunkt i øjne eller næse, og derefter lægges resten af filteret på.
- Hvis øjnene er meget klare, farvefulde eller Barbie-agtige, så vil der typisk være filter på resten af ansigtet også, siger Casper Andreasen.
Huden
Filtrene er som regel kodet til at finde ansigtet og har sværere ved at fange hals og hænder.
- Man kan lægge mærke til, hvordan huden på halsen eller hænderne ser ud i forhold til ansigtet. Huden vil typisk være mere glat og ren i ansigtet end på hals og hænder, hvis der er filter på, siger Casper Andreasen.
Hårgrænsen
Algoritmerne har typisk også svært ved at finde både hårgrænse og ansigtskant.
- Filtre har det med at overlappe hårgrænsen. Håret kan for eksempel se mere brunligt ud tæt ved ansigtet. Den yderste kant af ansigtet kan også hakke lidt, siger Casper Andreasen.
Kroppen
Det er ikke kun ansigtet, som nogle influencere og brugere af sociale medier manipulerer med. Også kroppen kan være redigeret.
- Før i tiden kunne man se, at baggrunden bøjede, hvis man havde redigeret kroppen større eller mindre.
- I dag vil baggrunden sløre lidt, hvis kroppen er redigeret mindre, mens tøjet vil sløre, hvis kroppen er redigeret større, siger Casper Andreasen.
Erhvervsminister Simon Kollerup meldte i juli ud, at en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder er på vej.
Det vil også betyde, at influencere skal mærke, hvis de har redigeret billeder på promoverede opslag.
/ritzau fokus/
Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus