- Der, hvor ansigtet er, er der bare et sort hul.
Sådan beskriver den danske forfatter Leonora Christina Skov i et interview med Go’ morgen Danmark, hvordan det føles at lide af sygdommen ansigtsblindhed.
- Når jeg prøver at huske folk, så kan jeg huske alt muligt andet - hvad de hedder, hvad de har på, hvordan de dufter. Men der, hvor ansigtet er, er der bare et sort hul. Også når jeg prøver at huske mine venner eller huske, hvordan jeg selv ser ud, siger Leonora Christina Skov i interviewet.
Bruger lugtesans til at genkende venner
Hun beskriver, at det er skræmmende at komme ind i et rum, hvor hun ved, at hun kender alle, men hvor hun ikke kan genkende nogen af dem. Derfor har hun udviklet en bestemt teknik til at hjælpe sig selv.
- En strategi er, at jeg har en sindssyg god lugtesans. Jeg ved, hvordan alle mine venner lugter. Så de skal ikke skifte parfume, siger Leonora Christina Skov.
Har holdt sygdommen hemmelig
Indtil nu har sygdommen været en hemmelighed. Kun hendes kæreste har vidst besked. Hun synes nemlig, at det er pinligt at være ansigtsblind.
- Der er nærmest ingen, der har hørt om ansigtsblindhed før. Så virker det bare som om, at det er noget, jeg har fundet på, fordi jeg er for fin til at huske dem, siger hun og uddyber:
- Det er lidt ligesom at sige: "Hej - Jeg hedder Leonora og jeg er alkoholiker". Jeg føler hele tiden, at jeg skal præcisere, at jeg altså ikke er dum.