Det danske system får en påsketur i musikeren Michael Hardingers krøllede univers, når han i en klumme i BT tager favntag med blandt andet arbejdsprøvning, dyneløfteri og "slatne, arbejdsløse som skal fremvise hundredevis af jobansøgninger".
Det nu 68-årige eks-medlem af Shu-bi-dua sammenligner dagpengesystemet med gysermesteren Stephen Kings univers.
Fra sin pc-skærm i Los Angeles, USA, beder han læserne af sin klumme i BT om at forestille sig, at alle slags fradrag i lønindtægter blev afskaffet. Og at alle i stedet betalte 40 procent i skat af alle former for indtægter, inklusiv renteindtægter og salg af tyvekoster.
- Og så fjernede man alle udbetalinger fra staten som f. eks. folkepension, SU, dagpenge, børnechecks og de andre hundredevis af ordninger. Tænk, hvad der kunne spares i administration. Tænk, hvad der kunne spares i administration. Og så fik alle i stedet for en BORGERLØN. Lad os for sjov sige 14.000 kroner om måneden. Taxfree. Til alle over 18 år og til de dør. Uden betingelser af nogen art, skriver Michael Hardinger.
Det ville sætte befolkningen fri, så de kunne skrive limericks eller dyrke hvidkål, skriver Michael Hardinger og tilføjer, at alle, der ville tage et arbejde, kunne gøre det, og vide præcist hvad de fik ud af det. Plus borgerlønnen.
- Tror I, at mange syge ville føle sig lettede? At mange lidt utilpassede personer ville trives lidt bedre. At lykkepilleforbruget ville falde? At samfundet ville spare den okkulte kasse på administration (Lad os nu bare sige, at nedskæringerne i det offentlige kunne klares ved naturlig afgang, for ikke at få fagforeningerne til at hyle op her i Påsken ...) Tror nogen, at en person, som kan lide sit arbejde, ville holde op på grund af borgerløn?
Michael Hardinger fortæller i klummen, at han har brølet om borgerløn i 30-40 år og mener, at som samfundet er skruet sammen i øjeblikket, så er Danmark et stresset, plaget, omkostningstungt samfund med alt for mange borgere på piller, i klemme og under opsyn.