De to yngste søstre fra den amerikanske reality-familie Kardashian føler, at livet som reality-stjerner har tvunget dem til at blive voksne før tid.
Det afslører Kylie og Kendall Jenner i det amerikanske radioprogram "Scott and Todd Morning Show" på PLJ Radio, skriver Female First.
- Vi er nok blevet hurtigere voksne end andre, men vi har haft ældre søstre hele livet, som nu er i 30'erne, siger den ene søster, Kendall Jenner.
De to søstre, som kendes bedst fra reality-showet "Keeping Up with the Kardashians", fortæller, at det ikke altid har været nemt at være en kendt realitystjerne.
Men heldigvis har de fået gode råd fra deres ældre halvsøstre Kim, Khloe og Kourtney Kardashian.
- Jeg synes, vi har gjort det rette i den situation, vi var i, siger Kendall Jenner.
De seneste rygter går på, at søsteren Kim Kardashian og moderen i familien, Kris Jenner, vil stoppe det populære tv-show.
Kilder siger, at Kardashian-stjernerne vil droppe serien, mens de er på toppen, og fansene vil have mere.
- De er ved at komme videre med deres liv og søger nye udfordringer og muligheder, siger kilderne til Female First.
/ritzau/