Fattige børnefamilier kan blive presset ud af de store byer og tvunget til at søge mod landkommunernes billigere boliger, når regeringens kontanthjælpsloft og 225-timersregel træder i kraft 1. oktober.
Det vurderer flere eksperter på baggrund af beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Der sker en klar polarisering, hvor folk med arbejde flytter mod København, Aarhus og de andre store byer, mens folk uden arbejde flytter den anden vej. Den udvikling kan blive forstærket, når kontanthjælpsloftet træder i kraft, siger Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), til Avisen.dk.
Mister 5000,- om måneden
AE-rådets analyse viser, at kontanthjælpsmodtagere med mange børn og høje boligudgifter mister mest, når kontanthjælpsloftet træder i kraft.
Det skyldes, at den samlede støtte i dag bliver udregnet på baggrund af blandt andet antal af børn og boligudgifter. Fra 1. oktober bliver der sat et loft over støtten, og det rammer altså modtagere med mange børn og høje boligudgifter hårdest.
Hvis en enlig kontanthjælpsmodtager har to børn og en husleje på 8000 kroner, mister hun 4300 kroner om måneden. Hvis huslejen er 4000 kr. vil støtten derimod falde med 600 kr.
Det kan få folk til at flytte for at få en billiere husleje, vurderer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE-rådet
- Man kan frygte, at vi i månederne efter kontanthjælpsloftet vil se en tsunami af folk, der må flytte eller bliver sat ud, fordi de ikke har råd til at betale deres husleje, siger Mie Dalskov Pihl til Avisen.dk.
Få billige boliger
Avisen.dk fortæller i dag om den enlige mor Louise, som har måttet flytte med sine to børn fra Odense til Gram, fordi kontanthjælpsloftet gør, at hun ikke længere har råd til at betale sin husleje i lejligheden i Odense.
Louise er langt fra den kontanthjælpsmodtager, som kan få problemer med at betale huslejen, vurderer AE-rådet.
Det er nemlig rigtig svært at finde billige lejeboliger i København og de andre store byer.
Således koster kun godt hver femte lejebolig i Hovedstaden under 5000 kroner om måneden inklusive forbrug, mens det samme gælder for 37 procent af lejeboligerne i Syddanmark og 31 procent i Midt- og Nordjylland. På Sjælland er der knap hver fjerde lejebolig, der koster under 5000 kroner om måneden.
- Det gør jo, at det kan blive rigtig svært for de ramte familier, at finde eller beholde en bolig, som de har råd til, og man kan blive tvunget til at flytte langt. Det har både store konsekvenser for den enkelte familie, men også for samfundet, fordi de sociale udgifter flytter med til i forvejen belastede kommuner, siger Mie Dalskov Pihl.
Tallene er lavet med en indregning af typiske forbrugsudgifter på 1000 kroner.
Frygter skævvridning
Ærø Kommune har landets laveste gennemsnitsindkomst og ligger samtidig i den region med flest billige lejeboliger.
Her regner borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) ikke med en stor tilstrømning af fattige kontanthjælpsmodtagere.
- Men det er klart, at vi oplever, at nogen kommer til på grund af de billige huslejer. Og vi kan også mærke her i kommunen, at mange af dem, der har problemer med at betale huslejen, fører til flere sociale udgifter, siger han.
De øgede sociale udgifter kan føre til en yderligere skævridning af Danmarkskortet, påpeger forskningschef Hans Thor Andersen.
- Kommunernes økonomi er i forvejen fordelt skævt. Med flere sociale udgifter vil de hårdest belastede kommuner blive tvunget til at skære yderligere, og det kan så medvirke til at skræmme flere ressourcestærkere borgere væk. Det kan forstærke udviklingen yderligere, siger han.
Kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse for, hvor mange penge man kan få i eksempelvis boligstøtte og barselstillæg, når man er på kontanthjælp.
Det træder i kraft 1. oktober samtidig med 225-timersreglen, som betyder at kontanthjælpsmodtagere kan miste hele eller dele af deres støtte, hvis de ikke har arbejdet 225-timer inden for et år.