Uniqlo, der beskriver sig selv som den japanske pendant til H&M, slår dørene op til kædens første butik i Danmark d. 5 april.
Butikken kommer til at ligge på Strøget i København og kommer til at fylde hele 1.400 kvadratmeter. Det skriver B.T.
Butikken kommer til at være fordelt på tre etager og vil have adressen Vimmelskaftet 38. Uniqlo glæder sig meget til at åbningen.
- Vi har en dyb respekt for det danske folk, og vi ser mange ligheder mellem vores japanske arv og den danske livsstil, siger Mikiya Kurosu, som er Uniqlos chef i Sverige og Danmark, i en pressemeddelelse.
Uniqlo har allerede butikker i Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Belgien, Storbritannien og Spanien. Kæden blev stiftet i 1949 og startede med udelukkende at sælge herretøj.