Moderevseren, designeren, iværksætteren og forfatteren Jim Lyngvild voksede op omgivet af misbrug og tæsk. Og selv om han har fortrængt meget fra sin barndom, så husker han tydeligt, hvordan faderen slog moderen og hans fire ældre søskende.
- Min far døde heldigvis, da jeg var 10 år gammel. Og jeg kan tydeligt huske, at jeg jublede over hans død.
Det siger Jim Lyngvild til Ekstra Bladet i anledningen af selvbiografien "Møgunge" med undertitlen "En bog om at gribe chancen - på trods af alt".
- Når jeg tænker på mine første barndomsår, får jeg billeder af min far, der slår min mor. Min far tæskede min mor og mine fire ældre søskende. Ikke mig, for jeg var min fars lille pryd. Hans eneste søn. Det gjorde det bestemt ikke bedre. Når han var sur på min mor, kaldte han hende "lille blomst", og når han sagde: ”lille blomst” med sitrende overlæbe, så vidste vi, at der var øretæver i luften, skriver Jim Lyngvild ifølge Ekstra Bladet i bogen.
Tæv i generationer
Faderens vold opstod ofte i forbindelse med druk. Og Jim Lyngvild mener, at volden var hans fars måde at hævde sig på overfor en stærk og intelligent hustru.
Tæv var iøvrigt noget, som var almindeligt i familien. Jim Lyngvild fortæller, at alle mænd i familien var ødelagt. De tævede koner og børn. Men det var ikke unormalt. Og det var nok også derfor, hans far tævede løs - han havde selv fået tæv af sin far.