Selvom tre højhuse i den nye bydel mellem Østre Stationsvej og jernbanen kan blive næsten lige så høje som Domkirken, og byggeriet kommer til at fylde 110.000 etagekvadratmeter, er modstanden til at overse.
Fristen for at komme med indsigelser og gode idéer udløber i morgen, og ifølge landsinspektør Carsten Henriksen fra kommunens Byplan- og Miljøafdeling er postkassen stadig tom.
»Erfaringsmæssigt kan der godt komme nogle stykker lige til sidst,« siger embedsmanden fra Odense Kommune, som nu skal til at lave en VVM-redegørelse og siden et kommuneplantillæg.
Men både Byforeningen for Odense og Odense Cityforening glæder sig til først at se bulldozere og siden betonkanoner og kraner på pladsen mellem Østre Stationsvej, Rugårdsvej, Jarlsberggade og jernbanen.
»Vi synes generelt, at projektet er meget, meget spændende,« siger bestyrelsesmedlem i byforening-en arkitekt Jarl Abrahamsen.

Tre højhuse

»I dag ender handelsgaderne jo i ingenting, men ved at opføre et center på Slagterigrunden, får vi lavet en flot krølle på Kongensgade,« siger Jarl Abrahamsen.
Byforeningen ser heller ikke problemer i at opføre tre højhuse, som kan blive 50 meter høje mod Domkirkens spir på 55 meter og BG Banks højhus på 43 meter.
»Vi er altså ikke principielt imod høje bygninger. Vi tror endda, at det kan komme til at se godt ud med højhuse helt oppe ved banen. Men vi havde nok set anderledes på spørgsmålet, hvis højhusene skulle ligge lige op ad Domkirken,« siger Jarl Abrahamsen, hvis eneste betænkelighed er af trafikal art.
»Det er en god idé at drosle trafikken på Østre Stationsvej ned. Men vi er spændte på at høre, hvordan man så skal lede de estimerede 14.000 biler i døgnet til og fra den nye bydel,« siger Jarl, som i dag mødes med resten af en arbejdsgruppe for at tage endeligt stilling til, om Byforeningen for Odense formelt vil kommentere planerne.

Tror på byen igen

Odense Cityforening besluttede i går, at den ikke vil gøre indsigelse af nogen art.
»Vi opfatter hele bydelen som en styrkelse af city. De fleste handlende vil jo ikke nøjes med at besøge det nye center, men vil også slå et smut ned ad Kongensgade Nord, som i dag er lidt nødlidende, og videre ned i city,« siger Johannes Lollesgaard.
»Vi er i det hele taget meget tilfredse med den investeringslyst, som præger byen i disse år. Der er åbenbart folk, der tror på byen igen,« siger citychef Johannes Lollesgaard.
»Tidligere kunne vi groft sagt kun blive enige om at lægge et par fliser hist og her. Nu skal Slagterigrunden bebygges, havnen udvikler sig, der bygges ved koncerthuset, og Refning Poulsens tidligere bygninger i Kongensgade er der også store planer for,« siger citychefen.
I dag ejer DSB Ejendomme den tidligere godsbanegård, mens et konsortium bestående af Lillebælt Gruppen og århusianske Frederiksbjerg Ejendomme ejer Slagterigrunden.
Salgs- og markedschef i Lillebælt Gruppen Jess Heilbo forklarer, at den tidligere ejer af Slagterigrunden, Danish Crown, allerede skal aflevere en ryddet byggegrund om et halvt år.
»Så sent som i går var der et nedbrydningsfirma, som ringede for at tilbyde sin hjælp, men dem måtte jeg henvise til Danish Crown,« siger Jess Heilbo, som ikke ved, hvad centret til sin tid skal hedde.

Arbejdstitel: Mary s

Foreløbig hedder butikcentret Mary?s i lighed med et butikscenter i Vejle, som Frederiksbjerg Ejendomme er medejer af.
»Men det er kun en arbejdstitel, som står på mapperne. Det kan sagtens komme til at hedde noget helt andet,« siger Jess Heilbo, som vurderer, at byggefasen for så stort et projekt kommer til at vare to et halvt år.
I den kommende tid vil kommunen udvide den kvote for butikssbyggeri i city, som den vedtog i 2004, og som efter planen skulle gælde til 2016.
I den var der gjort plads til højest 44.000 kvadratmeter nye butikker i bymidten, hvoraf nogle allerede er brugt, og med udsigten til det nye citycenter på 40.000 kvadratmeter vil den kvote snart være opbrugt.
Først i 2011 eller 2012 forventer Jess Heilbo, at centret står færdigt