Det hører til sjældenhederne, at Frederikshavn White Hawks taber på hjemmebane i Metal Ligaen i ishockey.
Det skete dog tirsdag aften, hvor ligaens tophold tabte 4-6 hjemme til Odense Bulldogs.
Stillingen var 3-3 efter de to første perioder, men i tredje periode scorede gæsterne to gange, inden Frederikshavns Marcus Olsson fik skabt spænding med en reducering cirka halvandet minut før tid.
Hjemmeholdet tog sin målmand ud i slutfasen, og det benyttede Odense Bulldogs' Ryan McDonough sig af til at score i et tomt mål to sekunder før tid.
Nederlaget var Frederikshavns kun tredje i denne sæson på hjemmebane, og det var det første på egen is i over to måneder.
Trods nederlaget fører nordjyderne Metal Ligaen med 59 point for 28 kampe.
Sønderjyskes regerende mestre er nummer to med 55 point efter en sejr på 2-0 ude over Esbjerg Energy, der er nummer tre med 52 point.
I tirsdagens øvrige kampe vandt Herning Blue Fox 1-0 hjemme over Aalborg Pirates, Gentofte Stars sejrede 5-2 ude over Herlev Eagles, og Rødovre Mighty Bulls vandt 5-2 hjemme over Rungsted Ishockey.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.