Instruktør bag dansk gidseldrama: Det har været en nervepirrende opgave
Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen har kendt hinanden siden 1994 og har arbejdet sammen på film som "Drømmen" og "Kapgang", som Niels Arden Oplev har instrueret og Anders W. Berthelsen har medvirket i. Nu har de sammen instrueret filmen "Ser du månen, Daniel". Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen har stået med et tungt ansvar med filmen "Ser du månen, Daniel".

Hvordan skaber man som instruktør en biograffilm, som på den ene side er spændende og hele tiden holder publikum fastspændt i et emotionelt drama - og samtidig viser respekt for en helt almindelig jysk families smerte?

Det har været udfordringen for makkerparret Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen, som har været henholdsvis instruktør og medinstruktør på filmatiseringen af journalist Puk Damsgårds prisvindende bog "Ser du månen, Daniel".

Filmen fortæller ligesom bogen historien om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien i 398 dage fra 2013 til 2014.

Under sit fangenskab blev Daniel Rye mishandlet og tortureret, mens hans forældre og to søstre sad hjemme i den midtjyske by Hedegård og forhandlede med terroristerne.

I al stilhed lykkedes det mirakuløst familien at indsamle en løsesum på 15 millioner kroner, som fik Daniel Rye fri - og det har været med tanke på den smerte, som oplevelsen har forårsaget Daniel Rye og hans familie, at filmen er blevet til.

- Det er et kæmpe ansvar at portrættere virkelige menneskers skæbne, og det har været nervepirrende. Rigtig meget har hvilet på vores skuldre, men vi har virkelig forsøgt at lave filmen med så stor respekt for familien som muligt, siger Anders W. Berthelsen, som ud over at være medinstruktør på filmen også spiller rollen som gidselforhandleren Arthur.

Han og Niels Arden Oplev har været i tæt kontakt med Daniel Rye, hans forældre og to søstre i arbejdet med filmen, og familien har blandt andet fulgt optagelserne og mødt de skuespillere, som spiller dem selv.

De to instruktører har desuden været i kontakt med familien til den afdøde amerikanske journalist James Foley, som også portrætteres i filmen. James Foley sad fanget med Daniel Rye i Syrien og endte med at blive halshugget af Islamisk Stat under stor mediebevågenhed.

Men selv om hensynet til både den danske og den amerikanske familie har vægtet højt, har det også skabt et dilemma i arbejdet med filmen, fortæller Niels Arden Oplev.

- Når man har at gøre med rigtige mennesker - både på den ene og den anden side af Atlanten - som har gennemgået meget smertelige begivenheder, og man samtidig prøver at skabe et kunstnerisk værk, så er de menneskelige hensyn og de kunstneriske hensyn nogle gange på kollisionskurs, siger han.

- På den ene side står vi for at lave en biograffilm, som skal give publikum en stor og fin oplevelse, og samtidig skal vi kunne se de mennesker i øjnene, som har givet os historien. Det er nogle gange en balancegang. For vi har også gjort det, der skulle til for at gøre historien til en stor film, siger Niels Arden Oplev.

Med det mener den danske instruktør, at han og Anders W. Berthelsen har taget sig visse kunstneriske friheder.

Selv om filmen i høj grad udspiller sig på samme måde, som Daniel Ryes historie beskrives i Puk Damsgårds bog "Ser du månen, Daniel", har de to instruktører blandt andet rykket lidt rundt på kronologien.

Eksempelvis sker Daniel Ryes flugtforsøg tidligere i filmen, end det gjorde i virkeligheden, og det samme gør det amerikanske militærs forsøg på at redde fangerne ud af Syrien med en helikopteraktion, fortæller Niels Arden Oplev.

- Man kan godt spørge, hvorfor vi ikke har bygget filmen op, som det skete i virkeligheden, men det kan man ikke, for så bliver den rent ud sagt kedelig.

- En biograffilm har en helt bestemt bevægelse, som jeg personligt har brugt 30 år på at perfektionere. Den skal bygge op til emotionelle højdepunkter, og hvis publikum skal føle bare en flig af, hvad Daniel Rye og familien har følt, så skal de sidde låst i vores drama og ikke sidde og tænke: "Det var sgu da lidt kedeligt".

- Men vi har truffet alle valg med bevidstheden om, at filmen handler om virkelige mennesker. Og når vi har løst opgaven med at lave en god og stor biograffilm, så er det, der betyder mest for mig, at de kan stå inde for den, siger Niels Arden Oplev og tilføjer, at både Daniel Rye og James Foleys familie har set filmen og er glade for den.

Oprindeligt var det Anders W. Berthelsen, som fik idéen til at filmatisere Puk Damsgårds bog "Ser du månen, Daniel", som har solgt over 100.000 eksemplarer, efter den udkom i 2015.

Den danske skuespiller havde hørt Puk Damsgård fortælle om bogen i flere radiointerviews og blev så grebet af historien, at han spænede ned til den nærmeste boghandler, da "Ser du månen, Daniel" udkom. Umiddelbart efter sikrede han sig filmrettighederne.

Anders W. Berthelsen havde længe haft lyst til at instruere en spillefilm, men han syntes, historien var en stor opgave og ringede derfor til sin gode ven og kollega Niels Arden Oplev, som han blandt andet har arbejdet sammen med på film som "Fukssvansen", "Drømmen" og "Kapgang".

Niels Arden Oplev har de seneste 10 år boet og arbejdet i USA, men ligesom Anders W. Berthelsen blev han grebet af historien om Daniel Rye.

- Det er sjældent, at man står med en dansk historie, som har så stort et drama i sig, og hvor der er så store følelser på spil. Det er en type historie, som man typisk ville gribe tilbage til Anden Verdenskrig for at finde, siger han.

Niels Arden Oplev var særligt interesseret i at undersøge, hvordan Daniel Rye har formået at komme igennem så barsk en oplevelse uden at blive hævngerrig.

- Noget af det mest fantastiske, Daniel Rye sagde, da han fik at vide, at "Jihadi John" (kaldenavnet på en af gidseltagerne, red.) var blevet dræbt af en amerikansk drone, var, at han ikke følte nogen tilfredsstillelse. Han følte kun sorg over, at endnu et menneskeliv var gået tabt.

- Når man tænker over, hvad gidseltagerne har gjort ved Daniel Rye og hans venner, så er det meget stort. Hvor mange ville kunne sige, at de ville kunne føle sådan? Det synes jeg, er det tematiske i filmen, siger han.

/ritzau/

Af Kristine Dam Johansen, Ritzau FOKUS
via Listen To News