Personer, der er dømt for seksuelle forbrydelser, har siden januar kunnet få besøg af politiet, som kan ransage deres hjem uden retskendelse.
Samtidig har personer, der har handlet til alvorlig skade for Danmarks interesser, kunnet få frataget deres statsborgerskab uden en dommers godkendelse.
Sådanne lovtiltag har svækket retssikkerheden, konkluderer Institut for Menneskerettigheder i sin årsberetning for 2019.
- De her tiltag giver særlig anledning til bekymring, når det handler om borgernes retssikkerhed, siger konstitueret direktør i Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.
- Det er vidtgående tiltag, som udfordrer retssikkerheden. Den er vigtig, fordi det er den, som vores demokrati bygger på, og den er borgernes skjold i forhold til myndighederne, siger hun.
Ifølge direktøren udgør det en sprække i borgernes skjold mod myndighederne, når domstolene sættes ud af spillet.
Hun har forståelse for, at politikerne skal håndtere vanskelige beslutninger. Men, påpeger hun, det er vigtigt at få tænkt de grundlæggende retsprincipper ind i lovene.
På fredag førstebehandles eksempelvis et lovforslag om terrordømte, hvis hjem kan ransages uden retskendelse.
Louise Holck kalder det en bevægelse i den forkerte retning.
- Man kan være bekymret for, at hvis man gør det for én gruppe, så kan man også gøre det for en anden. Så kan der ske et skred i grundprincippet om, at domstolene skal indover først, siger hun.
I 2019 har instituttet sendt mange kritiske høringssvar til ministerierne. Kritikken går på, at lovgivningen går på kompromis med retssikkerheden.
I sin rapport nævner instituttet, da justitsminister Nick Hækkerup (S) i oktober præsenterede en række tiltag om øget brug af overvågning af danskerne.
De enkelte tiltag isoleret set fører ikke til krænkelser af menneskeretten. Men der er tale om vidtgående indgreb i borgernes ret til privatliv.
Jo flere vidtgående tiltag, der bliver gennemført, desto større er risikoen for, at myndighederne misbruger deres magt, påpeger direktøren.
- Det, der ligger i retsstaten, er, at borgerne har de her garantier. Hvis man svækker dem, så stiger risikoen for overgreb eller uretmæssig magtudøvelse, fordi man tager kontrolinstansen ud, siger Louis Holck.
/ritzau/