Hvis Danmark var en by, ville det være Bagsværd, siger guldsmed Mie Svärd, mens hun klapper sin hyrdehund, der døsigt ligger under skrivebordet.
Med store patriciervillaer nede ved Bagsværd sø, hvor nogle af Danmarks rigeste bor, et centrum stoppet med lejligheder til middelklassen og det udsatte og almenyttige boligbyggeri Værebroparken ligger landets socialklasser nemlig som perler på en snor i forstaden få kilometer nord for København.
I byens midte ligger S-tog stationen som det pumpende hjerte, hvorfra et filtret morads af indfaldsveje og hovedgaden som kranspulsåre sender trafik mod København og større nabobyer som Herlev og Kongens Lyngby.
Men ifølge Steve Stusgaard, der ejer Bagsværd Vin og er formand for byens handelsstandsforening, kan byen hurtigt blive blodfattig, hvis forstadens mange små butikker må dreje nøglen om. Og det vil gøre ondt på vinhandleren, der har haft butikken i 11 år og med to fuldtidsansatte er prototypen på den lille forretningsdrivende.
- Så bliver vi reelt set bare en gennemfartsby som så mange andre. Og det kan jo være, at det ender sådan, sukker han i butikkens vinkælder, hvor kasser med årgansvin- og spiritus ligger hulter til bulter, da Avisen.dk forstyrrer ham midt i en lageroptælling.
Og det er en tanke ansporet af internethandlens fremmarch, som Avisen.dk kan skrive onsdag. I Bagsværd kan man også mærke de nye tider. For fem år siden anså butikkerne den større naboby Kongens Lyngby, der kan lokke med det prangende Lyngby Storcenter, som den største konkurrent. I dag er netbutikker, der kan udspringe lige fra en garage i Glostrup til fjerne provinser i Kina.
- Det er jo ikke bare bygrænsen, der er din legeplads i dag. I dag spiller vi alle sammen på den internationale bane, siger Steve Stusgaard der som mange andre mindre butiksejere nu også sælger over nettet.
Men det er ikke noget, der skal tage overhånd, siger Steve, som har "det lokale i blodet" og ikke kunne drømme om at arbejde med andet:
- Det er kundekontakten, der driver mig. Og det får man simpelthen ikke ved bare at sidde ved computeren og sende pakker afsted.
Socialkontoret af guld og sølv
Midt på det tomme Bagsværd Torv står en spritter med en Netto-pose i hånden og råber uforståelige fraser ude foran pølsevognen. Midt på dagen har S-togstationen og vejene pumpet det arbejdende folk væk fra Bagsværd, og så pibler byens skæve eksistenser ud.
Og de ville være ilde stedt uden de mange lokale butikker, fortæller Mie Svärd, der har ejet Guldsmed Kierkegaard med sin mand i otte år.
- Vi gør jo også et enormt stykke socialt arbejde. Vi har ofte ældre kunder, eller kunder der kommer ind og har det svært, og så kan det pludselig tage 20 minutter at sælge et batteri til et ur, fordi de lige skal snakke om det ene eller andet. Og det er måske den eneste menneskelige kontakt, de får i løbet af en dag. Den form for omsorgsfulde betjening får du altså bare ikke i en storby som København og da slet ikke på nettet, fortæller Mie, mens hendes ansatte pendler mellem kassen og et arbejdsbord.
- Tager du ikke lige kunderne lidt, jeg er simpelthen ved at få stress, fordi jeg også skal skifte ur på et batteri og fikse perlekæden, siger hun og peger på en løs bunke perler på bordet.
Og så tøffer ejeren ned til kassen, Sille rejser sig søvnigt og tøffer med og stiller sig på vagt midt i butikken. Og det tager et stykke tid, før Mie kommer tilbage, for her tager tingene den tid, som de tager, og sådan skal det være.
- Vi sælger guld, sølv og en god snak, konstaterer Mie Svärd.
Storcenter uden tag
Tilbage i vinhandlen erklærer Steve sig enig i, at man skal gøre noget ekstra for at gøre sig fortjent til kundernes gunst. Selv har han efter 11 år i byen tætte forhold til visse kunder og er endda Facebook-venner med flere af dem.
- Der skal være aktivitet og liv. Kunderne skal synes, det er hyggeligt at være her. De skal have lyst til byen og være i butikkerne, siger han.
Som Avisen.dk onsdag kan skrive får landets handelsstandsforeninger dog drøje hug for at være for sløve i optrækket, når det gælder konkurrencen med internethandlen. Megen af den kritik har de dog allerede imødekommet i Bagsværd, hvor de blandt andet har en byside, en form for digital gågade, hvor man som borger kan se alle byens butikker og deres udvalg.
Derudover holder byens butikker sammen, siger Steve. Selvom nogle grangiveligt hopper over i Meny på den anden side af krydset for at købe deres vin, ser ejeren af Bagsværd Vinhandel for eksempel ikke supermarkedet som sin konkurrent. For med et tæt samarbejde butikkerne imellem, tror Steve Stusgaard, at man på bedst mulig vis kan holde internetbutikkerne stangen:
- Hvis man nøjes med at bekymre sig, så kommer man jo ikke nogen steder. Man er nødt til at forberede sig bedst muligt i stedet for bare at ligge og tude ovre i hjørnet.
Men formanden for handelsstandsforeningen er også klar over, at han muligvis kan stå ved historiens ende, når det gælder fysiske butikker. I dag har Bagsværd et spraglet udvalg af butikker, der betyder, at man kan få dækket alskens indkøb inden for bymidten: Der er en slagter, en bager, boghandler, legetøjsbutik, ostehandler og så videre.
Men hvis en af butikkerne lukker, skal man nok ikke regne med, at en ny en af slagsen popper op.
- Man skal være blåøjet for at tro, at hvis for eksempel min vinhandler lukker, så ville der åbne en ny. Så er det jo bare slut, siger Steve Stusgaard.
For selvom det går godt, og vinmanden mener, at Bagsværds butiksliv gør alt, hvad de kan for at gøre sig selv relevante og imødegå digitale konkurrenter, kan også den evigt optimistiske butiksejer med en passion for det lokale være nervøs for fremtiden.
Og nogle gange når han låser butikken af om aftenen og har sagt farvel til den sidste kunde, tænker han over, hvad Amazons ejer Jeff Bezos pønser på i sin villa i Silicon Valley. For hvis Amazon kommer til Danmark for fuld kraft, så er det ikke kun Bagsværd Vinhandel eller Kierkegaard Guldsmed, der skal ryste i bukserne.
- Jeg kan være nervøs. Ikke kun på min egen næstetips vegne, men på hele samfundets. For når et firma som Amazon kommer ind, ødelægger de jo alt for de erhvervsdrivende. Det er imponerende, det de gør, men jeg har det lokale i blodet, og det spolerer de fuldstændig.
Og så ender Bagsværd som så mange andre danske byer som en gennemfartsby som så mange andre, hvor de gamle og ensomme ikke kan få deres daglige sludder i en butik over en flaske rødvin eller et nyt batteri til uret.