I sidste uge kunne man her i avisen læse børnerådmand Louise Gade beklage, at en række selvejende institutioner havde opgivet ævred og havde overdraget institutionen og driften til kommunen som følge af Århus Kommunes omfattende sparekatalog. I den forbindelse vil vi gerne have lov til at påpege, at Louise Gades opfattelse situationen ikke er i overensstemmelse virkeligheden.

Kort høringsfrist

Louise Gade påstår nemlig i et interview, at de selvejende institutioner selv har valgt at blive kommunale. Men hvis valget står mellem at blive kommunal eller få budgettet beskåret, så det reelt bliver umuligt at drive institutionen, er der ikke tale om et faktisk valg. Man kommer ikke langt med en tom pengekasse.
Louise Gade påstår, at de selvejende institutioner har haft rig mulighed for at give sine meninger til kende. Faktum er, at der var en relativ kort høringsfrist hen over en sommerferie, hvor langt de fleste der skulle have en mening var på ferie ? og samtidig havde samtlige politikere givet sig selv mundkurv på i forhold til sparekataloget. Hvilken konstruktiv dialog mener Louise Gade, der kunne komme ud af de præmisser?

I dialog med kommunen

Det ændrer dog ikke på, at vi hos Menighedernes Daginstitutioner gerne vil i dialog og også gerne ser, at der bliver en særlig ordning for de selvejende daginstitutioner, så de kan fortsætte i Århus. Derfor er vi nu også i dialog med kommunen om en særlig model for en gruppe selvejende daginstitutioner, som vi tror på, selvom det er meget ambitiøst både at skulle honorere en besparelse og en omorganisering i en mundfuld. Det viser alle erfaringer ? både fra daginstitutionsområdet andre steder, men også fra virksomheder i al almindelighed.
For mig at se kunne processen overfor daginstitutionerne i Århus have været grebet betydelig mere lempelig an og med mere dialog. Hvorfor har Århus Kommune ikke iværksat et pilotprojekt, så man kunne vurdere fordele og ulemper inden man rullede modellen ud over hele byen? Holder de økonomiske besparelser nemlig ikke, når det er kommunale institutioner, er der i bund og grund altid en kommune til at redde dem. Men hvem redder de selvejendes institutioner, hvor det er bestyrelserne, der står med ansvaret?

Bekymrende udvikling

I dag er der under 50 selvejende daginstitutioner tilbage i Århus. Er det noget at være stolt af? Det er en bekymrende udvikling, for der er ikke tvivl om, at det er sundest for vores børn, der bruger så stor en del af deres liv i daginstitutionen, at vokse op i et miljø, der præges af mangfoldighed frem for kommunal ensretning.