Kroniske smerter er skyld i omkring en million tabte arbejdsdage hvert år og koster årligt samfundet mere end 40 milliarder kroner på grund af sygefravær, førtidspensionering og udgifter i sundhedsvæsnet.
Ofte hjælper medicin og operationer slet ikke eller kun lidt for de kroniske smertepatienter og kan have svære bivirkninger.
Derfor mener professor i klinisk epidemiologi Robin Christensen, at man bør se på smertebehandlingen i et andet lys.
Han er biostatistiker på Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, som afprøver både nye og velkendte behandlinger til gigtpatienter. Hans forskning viser, at placebo fx. kalk- eller sukkertabletter, der har ikke nogen medicinsk effekt, ofte virker næsten lige så godt på smerter som egentlig medicin.
Han peger på, at man ofte omtaler placeboeffekten, som at man er blevet narret til at tro, at noget har virket for at forbedre den videnskabelige metode.
- Men min pointe er: Hvem narrer hvem? Hvis patienten får det bedre, og lægen der tænker som en forsker står og føler ’vi har bare snydt dig i videnskabens navn’, så er det jo bare kejserens nye klæder. Kig på det igen: Hvem havde egentlig ret her? siger Robin Christensen.
Gigtsygdomme er skyld i mange af smerterne, og Robin Christensen udtaler sig i anledning af at 2016 er udnævnt til Internationalt Ledsmerte-år.
Mindfulness har færre bivirkninger end Panodil
Robin Christensen har afprøvet virkningen af midler som blandt andet hyben og Gluckosamin, der tidligere var tilskudsberettiget lægemiddel. Hans undersøgelse af Glukosamin viste, at lige over seks ud af ti af patienterne fik det bedre. Men det gjorde seks ud af ti i testgruppen, der fik placebo også.
Robin Christensen vil gerne derhen, hvor man forholder sig til, hvad der fungerer for den enkelte patient med kroniske smerter og ikke alene, hvad der er ”videnskabelig evidens for”.
- Vi tager alt for meget Panodil i et her land og for den slags skyld også Ipren og Kodimagnyl. Så det ville være smartere, hvis vi fik en lidt mindre firkantet tilgang til koststilskud og for den slags skyld, ergoterapi, fysioterapi og psykologi og mindfullness, you name it. Fordi det giver formentlig ikke nogen bivirkninger, siger han.
Den samme stærke virkning af placebo ses ofte i forsøg.
Robin Christensen mener, det er et grundlæggende et problem, at sundhedssystemet lægger så meget vægt på at der skal være videnskabeligt bevis for virkningen - det, såkaldte evidensbaseret medicin.
- Det er et problem, at lægegerningen og djøf’erne er blevet så forhippede på det nu, så vi har fået skåret alt det andet væk i sundhedsvæsnet. Det er meget svært at få lov at komme til diætist, fysioterapeut, ergoterapeut eller psykolog for ikke at sige umuligt, siger han.
Diagnose kan blokere helbredelse
Dansk Selskab for Almen Medicin har 2.900 alment praktiserende læger som medlemmer og 1.500 yngre læger under uddannelse. Det er de praktiserende læger, der oftest møder de kronisk smerteramte.
Her mener formand Anders Beich at for praktiserende læger spiller netop lægens kendskab til den enkelte patient og lægens skøn i høj grad ind på hvilke råd eller hvilken behandling, der vil kunne virke bedst.
- Faget almen medicin sætter i disse år lys på den personcentrerede og relationsbaserede medicin - fordi der er så meget styrke i den og fordi den er under pres, siger han.
Ifølge Anders Beich har de praktiserende læger en mangeårig tradition for at arbejde med at mobilisere patientens egne styrker og få patienten til at tro på, at ting kan lykkes.
- Så det er sådan set den tilgang vi bruger hver eneste dag i vores arbejde, hvor flertallet af patienterne heldigvis ikke er syge i traditionel lægelig forstand. Vi kan sige, at den største del af vores arbejde går ud på at hjælpe patienten til at mobilisere sin egen evne til selvhelbredelse, siger Anders Beich.
Han mener, at nogle gange er det værste man kan gøre at give en diagnose, altså gøre en enkelte til patient.
- Det kan bremse menneskets iboende styrke til at blive rask. Nogle gange er behandling, eller endnu værre at komme på venteliste til behandling, med at bremse enhver spontan eller indefrakommende helbredelse, siger han.