850.000 danskere har kroniske smerter. Men ofte hjælper medicin og operationer dem slet ikke eller kun lidt, og det koster samfundet penge og kan have svære bivirkninger for patienterne.
Derfor mener professor i klinisk epidemiologi Robin Christensen, at man bør se på smertebehandlingen i et andet lys.
Han er biostatistiker på Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, som afprøver både nye og velkendte behandlinger til gigtpatienter. Hans forskning viser, at placebo ofte virker næsten lige så godt som egentlig medicin.
Til gengæld mener han ikke, at samfundet nødvendigvis skal betale tilskud til de midler og behandlinger, der ikke er videnskabeligt bevis for fungerer. Og han understreger, at der altid først skal stilles en diagnose.
- Men når først du har fået at vide, at du skal lære at leve med din smertetilstand, så vil jeg varmt anbefale ”placebo”, siger han.
Testperson ville købe placebo
Robin Christensen har afprøvet virkningen af midler som blandt andet hyben og Gluckosamin. Hans undersøgelse af Gluskosamin viste, at 64 procent af patienterne fik det bedre.
Men det gjorde 60 procent af deltagerne i testgruppen også, selvom de fik placebo. Altså tabletter, der på papiret ikke har nogen virkning.
Efter et af forsøgene på Parker Instituttet, blev forskerne efterfølgende ringet op af en deltager, der havde fået brev om, at han havde været en del af kontrolgruppen, der fik placebo.
Men manden vidste ikke, hvad det betød, og insisterede på at få at vide, hvor han kunne købe dette ”placebo”. For det havde virket så godt på hans smerter.
Robin Christensen udtaler sig i anledning af, at 2016 er udnævnt til Internationalt Ledsmerte-år, som blandt andet Gigtforeningen markerer. Gigtsygdomme er årsag til en stor andel af de kronisk smerteramte patienter.
For folkesygdomme som leddegigt og slidgigt udløser svære smerter, der kan lindres, men ikke kureres.
Placebo giver etiske problemer
Bobby Zachariae er professor ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitetshospital, og har blandt andet beskæftiget sig med placeboeffekt.
Han siger, at placeboeffekten dækker over en række komplekse sammenhænge mellem hjerne, vores måde at tænke på og de biologiske processer.
- Jeg tror generelt, at vi skal se det som, at det er det pillen symboliserer, som virker. Det vil sige den samlede relation mellem patient og behandler, siger han.
I forbindelse med placeboeffekter overfor eksempelvis smerte, lægger han vægt på at smerte er kompleks, og at placeboeffekten kan hjælpe på direkte både selve smertefornemmelsen og på den oplevede belastning ved smerten.
For eksempel kan troen på, at man modtager en virksom behandling betyde, at man mindsker stress og angst, som kan være med til at øge smerteprocessen.
Alligevel mener Bobby Zachariae at det kan være etisk problematisk at bruge placebo bevidst i behandling.
- Man kan dog bruge det i den forstand, at man kan forklare placeboeffekten til patienten: At en stor del af effekten af de fleste behandlinger skyldes vores egen psyke og hjernens påvirkning af biologiske processer, siger Bobby Zachariae.
Træning i at kende kroppen
Gigtforeningen forholder sig åbent til de mange behandlinger uden videnskabeligt bevis. Medlemmerne får lov at dele erfaringer på foreningens Facebook, uden indblanding.
- Når nogen fortæller, at noget har taget deres smerter, så synes jeg faktisk bare, det er glædeligt. Vi deler den nyeste forskning og er hårde, hvis noget har skadelige effekter. Ellers lader vi det være op til den enkelte, siger Mette Bryde Lind, direktør for Gigtforeningen.
Hun er klar over, at de kroniske smertepatienter bliver sendt ud for at navigere i et marked, der kan have store økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser for dem.
- Men vi mener, det bedste man kan gøre for dem er at klæde dem på, så de har information, og træning i at mærke på egen krop om mere søvn og motion kan hjælpe dem mere end en dyr behandling. Det er en opgave for både os og sundhedssystemet, siger Mette Bryde.
Placeboeffekten kan defineres som den psykiske eller fysiske bedring, der opleves, når patienter modtager en behandling, der ikke i sig selv har en direkte medicinsk virkning.
Den skyldes en række komplekse sammenhænge mellem hjerne og vores måde at tænke på og de biologiske processer.
Den kan både skyldes, at patientens forventning til behandlingen får ham eller hende til at opleve mindre angst og stress og mere kontrol over sin situation.
Det ved man i sig selv påvirker mange biologiske processer, herunder smerter.
Placeboeffekter kan også skyldes en såkaldt betingningseffekt, dvs. at kroppen har lært at reagere på en bestemt behandling, siger Bobby Zachariae.
De fleste kender betingningseffekter. Hvis man f.eks. har oplevet at få en maveinfektion når man spiste en bestemt fødevare, kan man senere opleve kvalme, hvis man får præsenteret den samme fødevare igen. Denne indlærte reaktion oplever han selv med kodymagnyler.
Når han har hovedpine og tager en kodimagnyl oplever han allerede efter 5-10 minutter en betydelig smertelindring, selvom han ved, at acetylsalicylsyren i pillen i virkeligheden er længere tid om at virke.
- Jeg har ofte taget kodymagnyler for hovedpine og oplevet en effekt af det. Det sætter gang i en betinget psykologisk reaktion, der er uafhængig af, hvad jeg tror og ikke tror. Desuden ved jeg, at jeg snart vil opleve en bedring og derfor spænder jeg mindre, og dette kan også tænkes at bidrage til at jeg har færre smerter, siger han.