Abejdsgiverne skal være med til at bære regeringens nye ambitiøse sundhedsplan hjem. Sådan lyder det fra en forebyggelsesekspert og fagforbund, hvis medlemmer er præcis dem, som regeringen har brug for at ramme, hvis ambitionerne om en mere sund befolkning skal indfries.
Derfor glæder det fagforbundet 3F, at der lægges op til flere sundhedsaktiviteter på arbejdspladserne gennem de såkaldte partnerskaber.
“Partnerskabstanken er rigtig, hvis det her skal lykkes. Vi har virkelig stået og sparket i stalden og ventet på, at det her skulle komme,” siger Jane Korszak, der som næstformand i 3F repræsenterer en stor gruppe af de danskere, der lever kortest tid.
Også Karen Stæhr, der er sektorformand i FOA, som blandt andet organiserer social- og sundhedsassistenter, mener, at en alliance med arbejdspladsen er afgørende.
"Det er godt at få arbejdsgiverne med om bord i et partnerskab om at forbedre medlemmernes sundhed. For det forpligtiger også en arbejdsgiver til at skabe en sundere arbejdsplads," siger hun.
Smadret efter fyraften
Partnerskabstanken handler om, at eksempelvis en virksomhed kan få økonomisk støtte til at sætte gang i en aktivitet, der kan forbedre sundheden blandt medarbejderne. Regeringen vil bruge 120 millioner kroner over de næste 4 år på den strategi.
Og ifølge Jane Korszak er det den eneste vej at gå, for rengøringsassistenter tænker ikke på at få pulsen op, når hun endelig har sat moppen fra sig.
“Brede sundhedskampagner som peger på, at du skal huske brocccoli og gå så og så mange skridt dagligt, de fiser hen over hovedet på vores medlemmer. En rengøringsassistent, der har gået 18.000 skridt alene i løbet af en arbejdsdag, hun er fuldstændig smadret, når hun kommer hjem, så hun tager ikke lige en tur i fitnesscentret,” siger Jane Korszak.
Samme toner lyder fra FOA.
"Vores medlemmer tænder ikke på kampagner. Hvis du knokler alene rundt i et treholdsskift, så kan det tricke dig, at blive mindet om at løbe en tur for motionens skyld. Man føler sig nærmere hængt ud end motiveret, og så fortsætter man sine dårlige vaner, på trods af den viden, man har," siger sektorformand Karen Stæhr.
"Vi vil hjælpe dig"
Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse, mener det er helt rigtigt at have fokus på uligheden i sundhed. Også han fastslår, at det ikke nytter at dele sundhedspjecer ud.
"Levetiden er skudt i vejret for den almindelige dansker de seneste år, men de kortuddannede er ikke fulgt med. Derfor er godt at sætte fokus på deres levetid. Men folk med korte uddannelser bliver ikke påvirket af generelle råd om sundhed som at man bør spise seks styks frugt og grønt om dagen," siger Morten Grønbæk.
Derfor skal man i bogstaveligste forstand have fat i kraven på langturschaufføren, rengøringsassistenten eller renovationsarbejderen, lyder det fra 3F.
“Vores medlemmer bryder sig ikke om at blive talt til eller blive talt om. Vi vil gerne tales med. Derfor er det vigtigt med blik for, hvad det er for udfordringer, den enkelte har på jobbet og i livet generelt. Man skal klippe en indsats til, så det kommer den enkelte ved. Det her med at gå hen til langturschauffør Freddy Jensen og sige, vi vil hjælpe dig med rygestop eller vægttab, det er vores erfaring, at det virker,” siger Jane Korszak.
Lever ti år længere
Der er dog endnu ikke tung videnskabelig dokumentation for, at sundhedsprojekter i regi af arbejdspladsen har en varig effekt.
“Der findes ikke danske målinger og viden. Men mit indtryk er, at der sker en effekt og der findes tiltro til det i sundhedsvidenskaben. Den nye strategi inden for sundhedsfremme er at lave konkrete ændringer for folk," siger Morten Grønbæk.
Den rigeste fjerdedel af danske mænd lever i gennemsnit ti år længere end den fattigste fjerdedel. For 25 år siden var forskellen kun 5,5 år.