Det er slet ikke nogen dårlig investering at spendere tid og penge på medarbejdernes sundhed.
Virksomheder, der arbejder systematisk med medarbejdermotion og sundhed, har nemlig en klar konkurrencefordel sammenlignet med virksomheder, der lader det være en privat sag, skriver Børsen.
- Hvis man motionerer jævnligt og forbedrer sin kondition, bliver man ikke kun fysisk stærk, man bliver også bedre til at huske, og man bliver bedre til at koncentrere sig, siger Ulrica von Thiele Schwarz, der er associeret professor ved Stockholm Universitet, til Børsen.
Hun henviser til en af sine tidligere undersøgelser, der viser, at 2,5 times ugentlig motion i arbejdstiden på ingen måde går ud over produktionen. Tværtimod.
- De personer, der motionerede, fik mindre ondt i nakke og skuldre, fik lavere blodsukkerniveau og lavere sygefravær. Omkostningerne til sygefravær faldt med 20 procent, fortæller hun.
Selv om der findes mange videnskabelige beviser for motionens positive effekt, er det endnu de færreste virksomheder, der bruger motion som et strategisk værktøj til vækst.
Blandt undtagelserne er energivirksomheden Dong, der er overbevist om, at motion i arbejdstiden er fremtiden. Endda obligatorisk, mener Heine Z. Larsen, der er Senior Director for HR Strategy & Performance i Dong Energy.
- Jeg er sikker på, at vi om få år begynder at stille sundhedskrav til vores talenter. Der er ingen grund til at lade kommende medarbejdere gennemgå dyre talentprogrammer, hvis vi ikke også samtidig passer på vores aktiver på kort og lang sigt, siger han til Børsen og tilføjer, at det er et spørgsmål om tid, før virksomheden indfører mål via sundhed og motion.
80 procent vil gerne have, at chefen blander sig i deres sundhed, viser en ny undersøgelse fra rådgivningsvirksomheden Alectia, hvor 1025 personer har deltaget.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.