Det er ikke en krænkelse af menneskerettighederne, at en transkønnet indsat afsoner på en mandeafdeling.
Den indsatte, der er født som biologisk mand, skiftede i 2015 juridisk køn fra mand til kvinde, mens den indsatte afsonede en dom, og har siden ønsket ikke at afsone blandt mænd.
Det afgør Højesteret tirsdag, fremgår det af domstolens hjemmeside.
Dermed har den indsatte ikke fået medhold i hverken byretten, landsretten eller Højesteret.
Den 63-årige indsatte fremstår biologisk som en mand, da vedkommende ikke har fået foretaget en kønsskifteoperation.
Højesteret lægger blandt andet til grund for dommen, at der er blevet foretaget en risikovurdering af den indsatte.
Den 63-årige anses ifølge risikovurderingen fra oktober 2022 "som farlig for sine omgivelse med væsentlig risiko for recidiv (tilbagefald, red.) til sædelighedskriminalitet og med høj risiko for recidiv til voldelig kriminalitet", lyder det fra Højesteret.
Den indsatte er to gange inden det juridiske kønsskifte dømt for særligt farlige voldtægter samt forsøg på voldtægt. Forbrydelserne blev begået i 1980'erne.
Den indsatte afsoner en forvaringsdom - en tidsubestemt sanktion, som personer, der vurderes at være farlige, kan idømmes.
Sagen begyndte i 2022, da den indsatte lagde sag an mod Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel, hvor vedkommende afsonede.
Kravet var, at den indsatte alene vil nøgenvisiteres af kvindeligt personale og ikke afgive urinprøve i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale.
Desuden vil den indsatte ikke afsone i en mandeafdeling og vil også have fængslet og Kriminalforsorgen til at betale en godtgørelse på 80.000 kroner.
Klagen er nu blevet afvist af alle tre retsinstanser i Danmark.
En del af tvisten har handlet om, hvorvidt der skal tages højde for den indsattes biologiske eller juridiske køn, når det angår nøgenvisitationer og afgivning af urinprøver.
Ifølge loven må en undersøgelse, der indebærer afklædning, kun foretages og overværes af personer af samme køn, som den indsatte.
Højesteret fastslog, at "personer af samme køn" i lovbestemmelsen må forstås som en persons biologiske køn.
Derfor afgør Højesteret, at det ikke har været i strid med menneskerettighederne, at den indsatte har skullet afklæde sig i forbindelse med visitationer - både før og efter udgang fra fængslet eller efter at have haft besøg.
Advokat Tyge Trier, der repræsenterede den 63-årige i Højesteret, vil nærlæse dommen og drøfte sagen med den indsattes personlige advokat, lyder det i et skriftligt svar til Ritzau.
Han undrer sig over, at Folketingets ændringer af ligebehandlingsloven ikke er blevet medtaget i dommen.
- Sagen handler set herfra om begrebet ”kønsidentitet”, som er direkte beskyttet siden 2022, hvor Højesteret synes at fokusere på begrebet ”biologisk køn”, skriver han.
/ritzau/