Næsten 140.000 fyrede statsansatte. Over 55.000 anholdte. 2099 skoler og universiteter lukket. 149 medier lukket og 269 journalister anholdt.
Sådan ser tallene ud på hjemmesiden turkeypurge.com, der følger konsekvenserne af det kupforsøg, der lørdag fandt sted for et år siden i Tyrkiet.
Fredag 15. juli 2016 sendte oprørske soldater kampvogne på gaden og krigsfly på vingerne i et forsøg på at vælte landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som på daværende tidspunkt havde været ved magten i 15 år.
Det lykkedes ikke at få afsat Erdogan, og kupforsøget har i stedet været med til at styrke Erdogans hold om magten i landet og givet ham mulighed for at rydde ud i dem, han ikke brød sig om.
Det mener journalist og historiker Deniz Serinci.
- Erdogan havde i forvejen meget magt, og nu har han fået cementeret den yderligere, siger han.
Erdogan har blandt andet udnyttet situationen i Tyrkiet til at få gennemført en forfatningsændring, der sikrer ham flere beføjelser og muligheden for at sidde længere tid på præsidentposten.
Ændring af forfatningen blev foretaget ved en folkeafstemning i april i år. Op til valget fik ja-siden 486 timers taletid på nationalt tv, men nej-siden fik 45,5 time.
- Erdogan har fået monopol på meningsdannelse, siger Deniz Serinci.
Siden kupforsøget har der været undtagelsestilstand i Tyrkiet.
Det har resulteret i mindre bevægelsesfrihed og mere kontrol i gaderne.
- Det har gjort det hele lidt sværere for mange tyrkere.
- Omvendt er der også nogen, der mener, at det er nødvendigt for at rense ud i samfundet, siger Deniz Serinci.
Tyrkiet markerer lørdag etårsdagen for nedkæmpelsen af kupforsøget med en række begivenheder og ceremonier, som skal understrege præsident Recep Tayyip Erdogans faste greb om magten.
Myndighederne har erklæret 15. juli for en årlig national helligdag, hvor "demokrati og enhed" skal fejres.
249 mennesker blev dræbt under kupforsøget.
/ritzau/