Mauretanien blev det sidste land i verden, der forbød slaveri, men det betyder så langt fra, at slaveri er afskaffet. En fjerdedel af befolkningen anses for løsøre.
Selv om 31 år er gået, siden Mauretanien formelt afskaffede slaveriet, og 5 år siden det blev forbudt, er mange fanget i et kulturelt, økonomisk og udviklingsmæssigt spind.
Lederen af Mauretaniens parlament, Messaoud Ould Boulkheir, afviser, at slaveri eksisterer officielt og lovligt, men at det findes i mange folks bevidsthed.
Organisationer, der kæmper for afskaffelse af slaveri og som beskytter bortløbne, bliver angrebet af politi, mishandlet og deres ledere fængslet.
Paradis
I the Guardian anslås antallet af mennesker i slavelignende forhold til 800.000 ud af en befolkning på 3,5 millioner. Halvdelen må klare sig for under 10 kroner om dagen.
Præsidenten for borgerretsorganisationen SOS-Esclaves i Mauretanien, Boubacar Messaoud, er selv vokset op i den grå zone mellem slaveri og trælleri. Han forklarer, at billedet af folk i lænker ikke gælder for Mauretanien.
”I dag har vi den form for slaveri, som plantagejerne drømte om. Slaverne tror, at deres tilstand er vejen til paradis,” udtaler han til avisen. ”Slaveri eksisterer i alle landene ved Sahara, men ugerningen bliver først afsløret, når slaverne løfter hovedet og taler.”
Uenighed
Slaveri eller ej er blevet en strid om ord for et land, hvor hovedparten af befolkningen lever i yderste fattigdom og på forskellig vis ”holdt” af en rig overklasse.
I forbindelse med en artikel i den britiske avis Guardian gentager Boubacar Messaoud, at slaveri sandelig findes udbredt og ikke er en vestlig opfindelse. Der er adskillige sager ved domstolene.
Boubacar Messaoud skriver, at staten gør meget ud af at skjule forholdene, blandt andet fordi regeringen selv er medlemmer af den slaveholdende klasse. Magthavere som politi og domstole agerer for overklassens interesser.
Intet at komme efter
Pieter Tesch er chef for det mauretanske-britiske handelskammer, og han mener, at regeringen seriøst forsøger at håndtere resterne af det traditionelle servile klassesamfund.
Faktisk fastholder Tesch, at de franske kolomister i det tidligere 20. århundrede afskaffede slaveriet, og at det også blev fornægtet ved uafhængigheden i 1960.
I en kommentar forklarer han, at slavelignende forhold blandt arabere og sorte afrikanere eksisterer, men det er mest i visse etniske grupper, der bor syd for grænsen til Senegal og Mali.